<$BlogRSDUrl$>

30.10.04

Mens vi venter.....
på, at Vivian skal tage sig sammen til at føde, kan vi jo lige dyrke lidt power-strikning!:-))
Jeg har nu næsten strikket 2 forstykker på denne pigetrøje str. 3-4 år:

Garnet er de nye ensfarvede Opalgarner + rød Mosaik - og jeg strikker i dobbeltgarn, så det går jo stærkt!
Indimellem strikker jeg så også på trøjen i Bauernwolle - så langt slog ét nøgle garn:

Det er da ret så drøjt i brug det garn - og lækker rustik kvalitet - en rigtig vintertrøje!:-)
Og så er jeg kommet et godt stykke længere på mit Meadow Flower Sjal:

Men det er umuligt at fotografere, før det bliver spændt ud!:-)

Og til så lige en bemærkning til de af Jer, der mobber mig med mine ikke-strømpegarner:
Den man tugter, elsker man. GRIN....
Og der er altså tilbud, man ikke siger nej til!:-))

0 kommentarer

28.10.04

Velkommen til Markno's Slikbutik!:-)

Ja, I tror nok, at det er ved at rable for mig - men dette er mine nye babygarner, som er på vej til alle mine dejlige kunder!:-)
Og hvad kan de så bruges til? Jo dette her:

Både garn og opskrifter ER bestilt i rigelige mængder!:-)
Garnet er 100% superblødt merinould i superwash kvalitet - lige til vaskemaskinen. Enhver nybagt mors drøm!!!
Jeg har lige fået besked om, at jeg har fået forhandlingen af alle de lækre garner fra firmaet Lang Yarns i Schweiz. Så jeg er bare SÅ glad!:-)

0 kommentarer

27.10.04

Udeliv!:-)
I dagens pragtfulde vejr har jeg tilladt mig et opholde mig lidt i det fri.
For det første kom min mand og sagde, at vi havde silkehaler oppe af vejen!!!
Se bare her:

Vi så 20 af disse FEDE krabater. Er de ikke flotte?

For det andet har vi været ude og fotografere gummistøvler for at skabe lidt efterårsstemning i butikken:

Billedet skal også bruges til et bolig- og livsstilsmagasin. (Mere om dette senere!)

0 kommentarer

26.10.04

Afklaring!:-)
Jeg sidder her og føler sådan en dejlig ro!!
Brikkerne i mit puslespil er ved at falde på plads nu - så jeg får den hjælp, jeg har behov for. Ved hjælp af min stærke mand og to studerende med "tilkaldevagt" - den ene min datter Kathrine - ser det nu ud til, at vi kan få tingene til at køre, så jeg kan blive fri for at bære på alle de store tunge kasser hver dag!:-)
Og så skal jeg bare koncentrere mig om at finde nye spændende garner, udtænke nye modeller og lave supergode tilbud til glæde både for mig selv - og kunderne!!!
Med det på plads har jeg også fået overskud til at prøve én af de nye overflotte Mexiko-Polar-Wollness:

Jeg er bare helt vild med den serie!:-)

0 kommentarer

24.10.04

I morgen er det Kathrines fødselsdag........Hurra, hurra, hurra!
Men vi holdt familiekomsammen i dag - det er jo mest belejliget med en søndag!:-)
Se bare her, hvad de unge mennesker fik eftermiddagen til at gå med:

De var næsten ikke til at drive til at rydde op, så vi kunne få dækket bord til aftensmaden!:-))
Og det hele kom sig af, at vi sad og snakkede om, at Lego er på vej ned ad bakke!!! Så kom vi til at snakke om, at vi da havde masser af lego af den gode gamle slags et eller andet sted oppe på loftet. Og her i huset er der ikke langt fra tanke til handling. FNIS....
Ikke noget problem at yngste barn i morgen bliver 19 år - og der er kommet svigersønner til, vel? Det var bare noget så hyggeligt at se dem sidde der og overgå hinanden i fantasifulde påfund. Sådan en stund - er en rigtig stjernestund!:-))

0 kommentarer

20.10.04

Der er intet, der hjælper på dårligdom, som masser af GAVER!:-)
Lige da jeg havde allermest ondt af mig selv, kom først fragtmanden og dernæst posten med dette:

Der er omkring 4 kg silke + 1 kg uld til valkning. GUF, siger jeg bare!:-))
Det er fra min gode veninde Martina, der arbejder på Opalfabrikken i Tyskland.
Åh, hvor kan jeg lege nu!:-)

Og så kom denne VIDUNDERLIGE gave fra Karine:

TUSINDE tak skal du ha', Karine. Det er bare den bedste gave, jeg længe har fået!!!
Jeg er jo overhovedet ikke vant til, at der er nogen, der ligefrem laver noget til mig. Folk synes altid, at det kan jeg da bare gøre selv. Men det er jo slet, slet ikke det samme som at få en ting, som en anden har lagt hele sin sjæl i at fremstille til mig!!
Og denne gave er bare helt PERFEKT. Jeg er nok noget af det mest kuldskære, der findes. Og nu har jeg min helt egen og meget personlige varmedunk med SNONINGER - hvor tjekket!:-) Og théen duftet bare SÅ godt - og stearinlysene er i den mest vidunderlige orange farve.
OH, HAPPY DAY - OH, HAPPY DAY - OH, HAPPY DAY - OH, HAPPY DAY ........

0 kommentarer

19.10.04

Så skete det igen!!
Kroppen sagde fra - jeg har slæbt for meget - igen, igen!:-(
Jeg har fået læst og påskrevet om at finde en løsning på min arbejdssituation den ene gang efter den anden. Jeg er ved at slide mig selv op - og det skal jeg tage alvorligt, siger mine behandlere!!!
Nå, men hvad gør man så? Man holder krigsråd med familien og prøver at finde en løsning på det hele. Jeg BRÆNDER jo for mit firma - og kan overhovedet ikke tænke mig at lave andet!!!!!!!!!! Hjælp - jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op!!!
Jeg går lige i tænkeboksen et par dage!:-)
Og så vender jeg sikkert tilbage med en masse nye skøre idéer - for det kan jeg vist overhovedet ikke lade være med. GRIN....
Ha' det godt så længe!:-)

0 kommentarer

15.10.04

Mit håndarbejdslærer-gen fornægter sig ikke - se bare her, hvad jeg er:
Knitting Goddess
You appear to be a Knitting Goddess.
You are constantly giving and are unconcerned with
reward, you simply want others to love knitting
as much as you do. If someone wants to knit
miles of novelty yarns, you are there for them.
If someone wants to learn short row shaping,
you can help. There are no taboos in knitting,
only opportunities to grow. Everyone should
have a friend like you around if they want to
learn to knit, and there's a good chance that
your passion has rubbed off on a few others.
http://marniemaclean.com


What Kind of Knitter Are You?
brought to you by Quizilla
Ingen yderligere kommentarer herfra!:-) - FNIS....

0 kommentarer

14.10.04

Vil I se min nye opfindelse?

Sokkestøvler - varme vintersokker og hjemmesko i ét!!!
Super kombination af 6-trådet strømpegarn i skaftet og Bauernwolle i foden. Hele herligheden er strikket som én stor strømpe og derefter valket 2 gange i vaskemaskinen ved 40 grader.
Det er da bare genialt, hvis jeg selv må sige det!:-))
Nu skal jeg i gang med vanteluffer, hattetørklæder og trøjejakker!
Det er da skægt, det her!:-)
En helt ny verden har åbnet sig med masser af "legemuligheder".
Og nu har jeg sandelig ikke tid til at sidde her mere - der skal strikkes og valkes!!!

0 kommentarer

13.10.04

Man har et standpunkt - til man tar' et nyt!:-)
Søde Vivian har lige ringet og mobbet mig med, at jeg har taget en ny garnkollektion ind, der overhovedet ikke er strømpegarn!:-)
Men Vivian - man KAN altså strikke valkede hjemmesokker af garnet!!!
Ellers er det nu mere trøjer i denne stil, jeg havde i tankerne, da jeg blev tilbudt forhandlingen af Bauernwolle:

Denne model er fra bogen Knitter's Stash, der er ved at være "Årets kultbog nr. 1".
Og jeg ER begyndt på trøjen - se bare her:

Det bliver bestemt en rigtig yndlingstrøje!:-)

0 kommentarer

11.10.04

Mere Noro-look-alike!:-)

Denne dejlige sjælevarmer er designet af min veninde Bettina Koefoed - og den er strikket i det lækre bløde Fortissima Tweed, der minder om det dyre japanske designergarn, som jeg selvfølgelig gerne ville have leveret til mine kunder.
Det kunne jeg så bare ikke få til en internetbutik!!!
Dann haben wir ja andere Metoden!:-))
En KÆMPE fordel ved Tweeden er, at den kan maskinvaskes, holder formen og er overblød og lækker - og så koster den kun det halve!!
Det bliver ikke vores sidste projekt i DET garn!:-)
Modellen på billedet er min datter Kathrine - opskriften fåes gratis i webstrikkebogen, som du finder her!!

0 kommentarer

9.10.04

En hel bunke strømper:

Og hvad skal de så bruges til?
Ja, det kan I se under "Månedens tip" i morgen - hvis alt går efter planen!:-)
Men nu trænger jeg altså også til at strikke noget andet en strømper str. 1 år!!
Jeg har nogle "julerier" i hovedet, der skal afprøves her i næste uge. Der er jo ikke ligefrem længe til jul, hvis man skal nå at lave både pynt og gaver, vel?

Jeg har måttet opgive at følge med på de to strømpe knit-alongs. Jeg kan simpelthen ikke afse tiden til at strikke noget bare for min egen skyld. Der er så mange presserende projekter i forbindelse med butikken, at jeg har mere end rigeligt at gøre med at holde disse i skak!:-)
Jeg kniber mig selv i armen, for jeg kan slet ikke forstå, at det jeg startede sådan lidt for sjovt for 1½ år siden er blevet til den omfattende virksomhed, som jeg driver i dag!! Hvem skulle da have troet det? Da slet ikke lille jeg!:-))
Og jeg som troede, at jeg bare lige kunne holde en uges ferie her midt i efteråret!! Der kunne jeg sandeligt godt tro om igen!:-) Men så har jeg lært det! For fremtiden er der afløser på, hvis jeg bliver nødt til at holde fri af den ene eller den anden grund! Stol trygt på det!:-)

0 kommentarer

This page is powered by Blogger. Isn't yours?