<$BlogRSDUrl$>

28.4.05

Hallooooooooh - er her nogen?
Jo-jo, der er skam liv i mig endnu!:-)
Men den sidste uges tid er blevet brugt på at hjælpe min datter og kommende svigersøn med at planlægge de sidste detaljer vedrørende deres bryllup.
Der er meget, der skal klappe, når der kommer over 70 gæster fra Sverige, Italien, Holland, Canada - og selvfølgelig alle egne af Danmark!
Det bliver spændende om dette internationale bryllup forløber, som vi håber. De stakkels fluer på væggen bliver i hvert tilfælde ganske øre af alle de mange sprog, der kommer til at summe i luften!:-)
Næste projekt er brudekjolen - men jeg har beordret min datter til at tage et par kilo mere på, for ellers vil jeg ikke sy den. Hun er ALT for tynd!!

I næste uge får jeg en smule kvalitetstid for mig selv. Gemalen tager til Ungarn og Slovakiet, Lise tager til Australien og New Zealand og svigersønnen tager hjem til Canada. Så der er bare Kathrine, katten Oliver og jeg herhjemme på fortet. Mon så ikke jeg kan afse lidt tid til at STRIKKE? - Eller spinde af disse flotte uldhjul:

Det er Birthe P., der har været i gang med at farve til mig. Er de ikke bare overlækre? Jeg nænner næsten ikke at tage hul på dem!:-)

0 kommentarer

16.4.05

Whiskaskilling søges!
Vi har besluttet, at vi er nødt til at få en ny kattekilling med det samme for at få humøret tilbage i huset!:-)
Vi har bestemt os for at prøve at finde én, der ser sådan ud:

Er der nogen, der ved, hvor vi kan skaffe sådan én? Det skal være en 10 uger gammel hankat og det gør ikke noget, at den ikke er raceren - bare den er barn af gode, rolige og kælne forældrekatte.
Kan du hjælpe os - så send en mail til markno@mail.tele.dk.

0 kommentarer

15.4.05

Kathrines store aften!
Og her kommer kjolen så - før og efter "min kærlige hånd":

Og så blev Kathrine og hendes veninde Malene hentet af en 9,5 m lang limousine:

Dette billede nu mest for at I kan se Kathrines kjole bagfra også!:-)
Om lidt skal vi ned på Handelsskolen og se de unge mennesker danse Lancier. De bliver sjovt at se, hvor flotte de alle sammen er i det helt store skrud!!

0 kommentarer
Jeg har strikket en lille taske!:-)
I dag er det så dagen, hvor Kathrines gallakjole m.m. må blive afsløret.
Allerførst har jeg strikket en lille selskabstaske i Scala stigegarn:

Et godt råd til andre, der kunne tænke sig at lave en sådan - køb en taskebøjle, hvor "stoffet" kan syes på. Denne her var til at putte lim ind i - og så skulle den bagefter klemmes let sammen med en tang. JEG GAV OP!:-)
Så den del af arbejdet har Allan lavet!! Godt med en tålmodig mand. Jeg har ALT for megen temperament til at fisle med sådan noget genstridigt makværk!:-))

0 kommentarer

14.4.05

Vores elskede Garfield er død!:-(
Den er lige blevet kørt over af en stor lastbil 50 meter oppe af vejen.
Vi er bare så kede af det alle sammen. Den var blevet vores allesammens kæledægge med alle sine sjove og pudsige påfund!! Og nu er den væk - begravet omme i haven. Gravstedet er pyntet med påskeliljer og dens allerbedste legetøj - Tigerdyret, som I så den kanøfle forleden.
Jeg har ondt i maven af det her!!!

0 kommentarer

12.4.05

Broderibøger til salg!
Nu har jeg fået det så godt, at jeg kan rydde lidt op.
Så her kommer et billede af nogle af mine overskudsbøger, som jeg gerne vil sælge:

De koster 150,- kr. pr. stk + 34,- kr. i porto til danske adresser.
De er i tiptop stand med store og flotte farvebilleder og diagrammer.
Interesseret? Skriv til markno@mail.tele.dk og aftal nærmere.

OBS: Skønne Broderier og Etnisk broderi er solgt!!!

0 kommentarer

11.4.05

Garfield på tigerjagt!
Vores lille killing er ved at blive stor:

Her er den i fuld gang med at kanøfle tigerdyret, som er dens allerkæreste legetøj. Den sover endda med den om natten!:-)
Det er åbentbart et kanøflegen, som Garfield deler med Gry. Hos hende er det bare en frø, det går ud over!:-))

Jeg håber, jeg er ved at være rask nu. Det har været en slem omgang med høj feber og en blytung krop. Jeg har overhovedet ikke orket at strikke!:-(
Nu er jeg så småt ved at komme i omdrejninger igen. Jeg er startet på en taske i Scala stigegarnet til Kathrines gallakjole. Det er jo på fredag, at den store fest finder sted, så jeg må rubbe mig lidt!!

0 kommentarer

8.4.05

Lukket på grund af sygdom!
Har her været de sidste par dage. Jeg blev lige slået ned af en grim omgang ondt i halsen,voldsom hoste og høj feber. Og det ligner mig bestemt ikke at fejle sådan noget!!! Men nu er det altså også nok - jeg gider ikke være så uaktiv længere. Det er jo ikke til at holde ud - og jeg får stress af at lave ingenting!:-)

Kathrines kjole er næsten færdig. Hun har selv syet 100-vis af rosa og pink perler på - og nu mangler vi bare at sy foeret fast og sy et bånd fast om hoften. Så er hun klar til galla. Jeg har fået billedforbud til på fredag, hvor hun er blevet stylet rigtigt op - men I kan tro, hun bliver flot i den kjole!!

Her er den anden byttekasse så retur:

Tigergarnet og den søde fårenøglering øverst i pakken var en gave til mig fra Anne Stange. Endnu engang TUSINDE tak Anne!:-)

0 kommentarer

3.4.05

Dagens opgave!
Hele dagen i dag er sat af til at forvandle denne lidt uformelig klud af en kjole til en kropsnær gallakjole til min datter Kathrine:

Lad os nu se, om det lykkes?!:-)

Med hensyn til gårsdagens indlæg - så har vi nu et firmafrit køkken, spisestue OG soveværelse. Det hjælper sommetider bare at skrive noget ned i sin blog! Nåh ja - og så en hel del knokkelarbejde oveni!:-))

0 kommentarer

0 kommentarer

2.4.05

Adskil firmaet fra privaten!!!
Denne sætning stod pludselig på TV-skærmen forleden aften, hvor jeg sad og fladede ud med mit strikketøj efter en lang og travl dag! Det var i programmet: Vind over hverdagen på TV2. Programmet handlede om et par, der drev et internet firma hjemme fra privaten (just like me!) og de fleste sad nok og morere sig over, at der var varer OVERALT!!! Men sådan ser der også ud her - min lille lagerbutik bugner, mit nye lagerlokale bugner, i TV-stuen står der kurve og kasser med garn, i spisestuen (hvor min mand også har hjemmekontor) ligger der dyngevis af pakker med ordrer, der er parat til at blive sendt eller afventende ordrer, hvor der mangler noget, i køkkenet står der 2-300 papkasser, i kælderen er der papkasser i 2 rum + en masse garn, stof og tilbehør, i soveværelset og i et loftrum er der tomme papkasser fra gulv til loft klar til at putte varer i - OG VI KAN OVERHOVEDET IKKE HAVE GÆSTER!!!!!
Så nu har jeg bestemt, at det skal være slut - jeg vil også have firmaet adskilt fra privaten!:-)
Pengepungen siger nej til et større hus - så UD med en stor del af lageret!!!
Jeg ER på vej - jeg holder UDSALG i denne uge - så kig endelig forbi butikken!:-)
Det er bare SÅ svært at lade være med at købe kassevis af nye garner ind, når jeg nu hele tiden bliver fristet af fabrikkernes nyeste påfund. Og det bliver jo ikke lettere af, at jeg også er grossist og skal tage 200 kilo hjem af gangen, vel?:-)
Nå, lad os nu se, om det lykkes mig at få styr på bare et par rum, så de bliver 100% private!:-)
Og prøv lige at se, om I kan få øje på min computer og min kontorstol bag dette bjerg af nye sommergarner:


I skal også lige se et billede af min dejlige hemmelige ven gave, som jeg har fået af Malle i Californien:

Skønne allergivenlige kropsplejeprodukter. TUSINDE tak, Malle!:-))

0 kommentarer

This page is powered by Blogger. Isn't yours?