<$BlogRSDUrl$>

28.3.08

Strik-In i Lemvig i Kristi Himmelfartsferien!:-)

Det er mig en glæde atter at kunne invitere til Strik-In her i Lemvig.
Det plejer at være rigtigt hyggeligt!:-)
I år har jeg bestemt, at I selv kan være med til at vælge tidspunktet.
Skriv derfor venligst under kommentarer, om du foretrækker:
Torsdag den 1. maj - kl. 13.00
Fredag den 2. maj - kl. 13.00
Lørdag den 3. maj - kl. 13.00

Så vil jeg vælge den dag, hvor der er flest, der kan komme!:-)
Nærmere oplysninger følger senere!

2 kommentarer

24.3.08

Påsken 2008

Vi har altså meget sne her i Lemvig!:-)
Kønt ser det ud, når det sådan ligger ganske urørt uden for døren.
Men så kom min søn forbi og omdannede det meste til en stor skulptur, der kan stå og hilse mine kunder velkommen i morgen:

Han ser ud til at passe godt på os, ikke sandt?:-)

Vi har haft gæster en del af dagene her i påsken - og derfor måtte vi jo lige sørge for, at katten sad pænt ved bordet:

Kan I ikke ligefrem se, hvad han tænker om os?

Etiketter:


4 kommentarer

21.3.08

Hækle-mystery - Lektion 3

OK - dette er jo ikke helt let med alle de mange forskellige mål.
Jeg er i min planlægning gået ud fra et tæppe på ca. 135 x 200 cm.
Men det er jo langt fra alle, der vil hækle så stort et tæppe, kan jeg se.
Eller har garn nok til det!:-)
Nå, men så må vi bare sjusse lidt med de kommende lektioner, så det kommer til at passe til hver enkelt tæppes færdige mål.
I princippet skal modul 1 + modul 2 + modul 3 måle 1/3 af det færdige tæppe!
Der er nogle, der har et minustal efter udregningen - og nogle der kun har få cm at gøre godt med. De skal alle hækle 10 cm af modul 3!!!
Alle andre hækler modul 3 så stort, at de 3 moduler til sammen giver 1/3 af det færdige tæppe.
Håber, det er forståeligt?

Lektion 3

Tæl antallet af stangmasker på den ene langside af modul 2.
Dividér dette tal med 3.
Nu skal du hækle fastmasker langs hele langsiden på denne måde:
Start i hjørnet med farve 1.
Hækl 1/3 af fm - skift til farve 2 (lad tråden fra farve 1 hænge!) - hækl de sidste 2/3 med den nye farve. Vend med 2 lm - hækl hen til farveskiftet - byt garn og hækl rækken færdig med farve 1. Bryd garnet og skift til farve 3 - vend med 2 lm - hækl 2/3 af fm med denne farve - skift til farve 4 - og hækl den sidste 1/3 med denne farve - vend med 2 lm - hækl hen til farveskiftet - byt garn og hækl rækken færdig med farve 3.
Fortsæt på denne måde med en tilføje en ny farve og skifte garn henholdsvis ved 1/3 og 2/3 af rækken, til du når det antal cm, du har brug for!

De, der nu har et stykke, der er større en 1/3 af det færdige tæppe, skal huske at regulere bredden af lektion 4, der kommer om 14 dage!!!

Etiketter:


16 kommentarer

19.3.08

Hækle-mystery - klargøring til lektion 3!

Nu er de fleste ved at være klar til næste lektion.
Jeg har bedt om at få mål fra hver enkelt på modul 1 + 2.
Den samlede bredde af disse mål skulle gerne være ca. 1/4 af længden på det færdige tæppe.
Det holder ikke helt stik for nogle, kan jeg se.
Så nu vil jeg bede alle om, at udregne følgende:
1/3 af den ønskede færdige længde minus (bredden på modul 1 + bredden på modul 2).
Vær sød lige at angive dette mål under kommentarer til dette felt.
Der skal nemlig finjusteres lidt, før I får lektion 3!:-)

Etiketter:


14 kommentarer

18.3.08

Værd at vente på?


JA!:-)

Etiketter:


2 kommentarer

17.3.08

Jeg kan næsten ikke bære det!!

I går sluttede worldcup-sæsonen i skiskydning!
Hvad i alverden skal jeg så få tiden til at gå med?!:-)

Godt mine små niecer kommer i morgen - så kan jeg lege lidt med dem!

Etiketter:


2 kommentarer

15.3.08

Italienske muffins!:-)

Nå - måske ikke, men så i hvert tilfælde muffins i forme i italienske farver!
Disse lækre kager er gluten- og mælkefrie - og da jeg har lovet at sende opskriften - ja, så kommer den her (vær'sgo' Bente):

16 stk.:

30 gram margarine
175 gram sukker
2 æg
1½ dl sojamælk eller vand
1 tsk. vanillesukker
250 gram glutenfri mel
2 tsk. bagepulver
Fyld af:
1 moset banan + 50 gram chokolade - eller
100 gram blandet tørret frugt og nødder - eller
50 gram ananas og 50 gram nødder
Pyntes evt. med halve valnødder

Alt blandes sammen og fordeles i muffinforme.
Bages ved 175 grader i ca. 25 min.
- o -

Og så skal I da også lige se min apostellilje, der er lige ved at springe ud:

Ja, det har den faktisk været i en uge - så min tålmodighed er ved at slippe op!:-)
Jeg glæder mig bare så meget til at se farven på den.
Jeg købte planten i Den Gamle By i Århus i december - og de sagde, at der nok ville gå et år, før den kunne blomstre. Men nej da - ikke hos Flittige hænder/grønne fingre!:-)
Det er jo ikke for ingenting, at min blog hedder sådan, vel?

Etiketter: ,


1 kommentarer

12.3.08

Månedens bøger!:-)

Ligger klar til bestilling i butikken:



Massevis af lækker inspiration til strikning, hækling og broderi.

Etiketter:


0 kommentarer

11.3.08

Hvad skal man dog lave på sådan en regnvejrsdag?

Når man har brugt sin arm for meget - og hverken kan strikke eller hækle!!

Nåh jo - jeg kan jo lægge et par gratis opskrifter ind på butikken på mine populære raglanmodeller i 4-trådet strømpegarn:

Der kommer flere i løbet af de næste par uger - men nu er der da lige lidt at starte med!:-)

Etiketter:


2 kommentarer

8.3.08

Hækle-mystery - Lektion 2

Klar til næste lektion?
Lad mig lige starte med at vise, hvad du kan få ud af den, hvis du giver op under vejs:

Min gemal påstår, at det er det flotteste hæklearbejde, jeg nogensinde har frembragt!:-)
Og at det vil være synd, at hækle videre på det og sætte det ind i et tæppe.
Men - men, det bliver vi nu 2 om at bestemme!!
Jeg kan jo altid hækle et nyt bælte, når mysteriet er færdigt.
Læg i øvrigt mærke til den smukke sjalsnål i kohorn, som jeg fik i julegave:


Modul 2:
Mål den ene langside på dit færdige modul 1.
I mit tilfælde er det 135 cm.
Hækl en luftmaskerække, der måler 2/3 af dette mål:
135 : 3 x 2 = 90 cm.
Hækl nu en fastmaskerække - start i 3 lm fra nålen.
Skift farve - hækl 3 lm (tæller som 1 stm), vend arbejdet, 2 stm i 1 fm, *spring 2 fm over, 3 stm i næste fm* - gentag fra * til *, indtil du når enden af fastmaskerækken. Hækl 3 stm i sidste fm, 3 lm, 3 stm i enden af fm-rækken, 3 lm, 3 stm i første fm på modsatte side - gentag fra * til *, idet du passer på, at stm-klyngerne ligger over for hinanden. Slut med at lave hjørne og endestykke som i modsatte ende - efter de sidste 3 lm samles omgangen med en kædemaske i 3 lm fra starten!
Skift farve med 3 lm (tæller som 1 stm) - vend og hækl 3 stm i alle huller fra forrige række. Husk at lave 3 stm, 3 lm, 3 stm i de 4 hjørner!!

Fortsæt rundt i omgange med én farve for hver omgang, indtil dit stykkes langside har samme mål som langsiden på modul 1. (De skal syes sammen, når dit tæppe er færdigt!)

Det er vigtigt, at du melder tilbage under kommentarer, hvor meget dine 2 moduler måler, inden vi går videre til modul 3. Dette for at jeg kan tilgodese de forskellige størrelser og tilpasse dette modul til din personlige udgave!!
Det vil også være en stor hjælp, hvis du lige går ind under kommentarer til denne lektion med direkte link til din evt. blog - så jeg og andre kan få et samlet overblik over, hvem der egentlig er med. TAK!

Jeg vender tilbage med lektion 3 om 14 dage!
God fornøjelse!:-)

Etiketter:


18 kommentarer

6.3.08

Besked til alle hæklere!:-)

Jeg undskylder mange gange, men 2. lektion bliver et par dage forsinket!!
I løbet af den sidste uge har jeg været 4 gange hos læge og på hospitalet til diverse undersøgelser, så det har lige kostet nogle kræfter, som jeg ellers skulle bruge på andre projekter! Og det vil ingen ende tage - nu skal jeg til 3 forskellige specialister for at blive scannet, sat strøm til og maset med!:-)
Det hele skulle dog gerne ende op med, at jeg får et lille håb om, at få bare noget, der minder om normal funktion i min højre arm.
Lige for tiden er jeg bare så træt af situationen. Alt, hvad jeg prøver at frembringe af håndarbejde, bliver trævlet op igen - for det bliver ikke pænt. Jeg kan ikke stramme det til - og når jeg nu ellers altid har lavet et jævnt og pænt resultat, så er det altså ikke til at holde ud, at det ligner noget en nybegynder i 4. klasse har lavet!!!!!

Men fat mod - i løbet af weekenden er jeg klar med næste lektion!:-)
Nu vil jeg gå ud og tage en kiks og tørre mine øjne!!

8 kommentarer

This page is powered by Blogger. Isn't yours?