<$BlogRSDUrl$>

24.4.08

Biologisk sneglebekæmpelse!:-)

Jeg er den lykkelige ejer af et drivhus.

Jeg må desværre nøjes med at nusse lidt rundt - og flytte lidt hist og her med venstre hånd! Jeg har stadig ingen styrke i min højre arm - og er derfor stærkt begrænset i mine udfoldelser - også i år!

Men i denne weekend fik jeg ham, jeg deler kat med, til at tømme drivhuset for sidste års efterladenskaber. Det vil sige - smide gamle tomat- og agurkeplanter ud, klippe ned og tømme kapilærkasser m.m. Der var lidt vand tilbage i disse plantekasser - og pludseligt opdagede jeg nogle arme, der svømmede rundt i én af dem.

Det var en lille skubtudse, der havde overvintret i drivhusets beskyttende miljø. Og det bedste var, at drivhuset var som støvsuget for snegle. Noget vi ellers har været temmeligt meget plagede af.

Så jeg fik straks den udmærkede idé at designe et rigtigt lækkert levested for min lille tudse:

Kan du se, han svømmer rundt i sin nye pool?
Rent vand og mos på søbredden - og en masse urtepottehytter, som snegle og andet kryb kan søge ind under - og så er der serveret!:-)
Kom ikke og sig, at jeg ikke er god ved dyr!!
Det er endda blevet til en lille solplads midt ude i søen.
Se bare her, hvor glad Ferdinand er for arrangementet:

Han er flot, ikke sandt?
Og dette er så starten på livets gang i mit drivhus!
Næste gang, vil jeg fortælle om, hvordan det er lykkedes mig at få over 40 klaser på min vinranke - mod 6-7 sidste år!:-)

Etiketter:


2 kommentarer

23.4.08

Dilemma!!!

Kender du det?
Når du får noget, der er så smukt, at du er lige ved at tude over det - og bliver besat af en meget egoistisk følelse og kun har lyst til at skrige: MIN!!!!!
Sådan har jeg det lige nu - for magen til små kunstværker har jeg da aldrig set før:
Her får du dem i nærbillede - og lidt skarpere:


Det er plantefarvede vidundere fra The Natural Dye Studio - og de kommer til salg lige her.
Hvis - eller når mine ejerfornemmelser forsvinder!:-)

Jeg har fået alle disse 48 nuancer på lager:

+ 4 helt nye nuancer!
Og der er foreløbigt 4 overskønne kvaliteter at vælge imellem:
Alpaca/Merino Sock
Alpaca/Silk Sock
Nino Merino Sock
Chi Bamboo/Merino Sock

Etiketter:


4 kommentarer

18.4.08

Hækle-Mystery - Lektion 5

Så er det igen blevet fredag - og hvilken skøn én af slagsen!:-)
Ikke blot er det en fri-fredag - men solen skinner også fra en skyfri himmel - og man kan fornemme foråret lige om hjørnet!!
Det er en perfekt dag til at sidde og hygge sig med hækletøjet!:-)

Så her kommer næste lektion i en fart:


Hækl 53 lm (+ 17, hvis du hækler i tyndt garn).
1. rk.: 1 stm i 3. lm + 1 stm i hver af de andre lm. Vend med 3 lm.
2. rk.: 1 stm i 1. m, 2 stm i hver af de næste 2 m, (* spring 1 m over, 1 stm i næste m* - gentag fra * til * i alt 5 gange – spring 1 m over, 2 stm i hver af de næste 6 m) – gentag parentesen, til der er 4 m tilbage – spring 1 m over, 2 stm i hver af de 3 sidste m. Vend med 2 lm.
3. rk.: 1 fm i alle m + 1 fm i 3. lm fra starten.
4. rk.: som 2. rk.

Gentag rk. 3 + 4 til ønsket længde.
Skift farve således:
De første 4 rk hækles i farve 1, fm-rækken i fv 2, de næste 3 rk i fv 3, fm-rækken i fv 4, osv.
Se billedet! Det gælder også her om at blandede farverne godt, så det matcher til resten af dit tæppe!

Denne sektion kan også bruges til et af tidens mest hotte tørklæder, hvis du er hurtigt færdigt – og ikke kan vente på lektion 6, der kommer om 14 dage!:-)

Etiketter:


6 kommentarer

16.4.08

Strik-In i Lemvig!:-)

Det viser sig, at Kristi Himmelfartsferien ligger ret så uheldigt i år i forhold til konfirmation, så jeg har besluttet at rykke Strik-in i Lemvig til onsdag den 7. maj - kl. 14-17.
Har du lyst til at være med?
Så meld dig til her under kommentarer - eller via e-mail.
Jeg er nødt til at vide, hvor mange der kommer - for vi har ikke oceaner af plads.
Garnet skal jo også være her!:-)
Og når nu vi taler om garn - så er der ekstra gode tilbud denne dag!!
Og kaffe/thé + kage til alle, der kommer!:-)

1 kommentarer

4.4.08

Hækle-mystery - Lektion 4

Da jeg kan se rundt omkring, at der er flere, der halter bagud med lektion 1-3, har jeg besluttet at tage en af de meget små lektioner nu. På den måde får vi også helt afsluttet den første 1/3 af tæppet. Det kan så bruges til et "sofastykke", hvis du er blevet træt af at hækle et helt tæppe!:-)

Kanten fra modul 2 + 3 er lige - og det ser ikke pænt ud i forhold til modullerne med buer og spidser. Derfor skal vi lige have hæklet en buet bort for begge ender af modul 2 + 3:

Det gør du på denne måde:

Tæl antal masker langs de to stykker - husk at tælle 1 lm med i hvert hjørne af modul 2.

Find et passende tal, der går op i dit maskeantal. 10 eller 12 masker er fint!

Jeg har 12 - så lad os gå ud fra det:

Start i hjørnets lm med en kædemaske + 1 lm - herefter hækles langs hele stykket således:

1 fm, 3 stm, 2 db. stm, 3 stm, 2 fm.

Gentag (men start med 2 fm) til du når kanten.

Vend med 2 lm og hækl en fm-kant langs hele stykket på denne måde:

Spring 1 m over, 4 fm, 3 fm sm, 4 fm, 3 fm i samme m (imellem de 2 db. stm), 4 fm osv.

Gentag langs hele stykket med 3 fm i samme m på "toppen" og 3 fm sm i "dalen".

Du hækler 3 fm sm ved at stikke nålen ind i m og tage løkken på nålen - ind i næste m og løkken på nålen - ind i sidste m og løkken på nålen. Nu slår du garnet om nålen og kører løkken gennem alle 4 masker på én gang.

Hækl en buet kant i den anden ende magen til - men i en anden farve!

Dine 4 moduler ser nu ca. således ud:

Og så vil jeg også lige vise, at hækling kan pifte gevaldigt op på en ellers enkelt nederdel:

Opskiften findes i dette strikke/hæklekit!

Og har du set Bettina Koefoeds flotte barnevognstæpper?

Nok hækling for i dag - jeg vender tilbage med lektion 5 om 14 dage!

God fornøjelse med det!:-)

Etiketter:


9 kommentarer

3.4.08

Gå taskamok hos Markno!:-)

Se bare lige her, hvad vi har pakket ud i dag:









Etiketter:


3 kommentarer

1.4.08

Fabrikshemmeligheder fra Markno!:-)

På denne min 5-årsdag vil jeg gerne have lov til at indvie dig i en fabrikshemmelighed, der er lige ved at være på trapperne.
Jeg har i lang tid været med til at udvikle en helt ny garntype sammen med en forskergruppe i Polen.
Det er nu lykkedes os at fremstille garn af hvid, rød og grøn fluesvamp.
Det er et helt fantastisk lækkert garn – glansfuldt som hør – men med en overraskende blødhed.
Det sjove ved garnet er, at farverne forbliver intakte under processen – så det helt naturligt findes i hvidt, rødt, grønt – som en bleg udgave af det italienske flag.
Desværre findes der ikke nær så mange hvide fluesvampe, som de to andre slags – så vi er i gang med et omfattende landbrugsprojekt med EU-støtte for at få dyrket hvide fluesvampe.
Det er selvfølgelig så meningen, at det hvide garn skal indfarves i et hav af spændende farver!

Og nu sidder du nok der og tænker, at det garn må da være giftigt?
Men nej – alle giftstoffer forsvinder under fremstillingen, så du kan roligt lade dit barn sutte på ærmet!:-)

Jeg vender tilbage med yderligere oplysninger hurtigst muligt!!


8 kommentarer

This page is powered by Blogger. Isn't yours?