<$BlogRSDUrl$>

23.4.11

Jeg - en legefaster!:-)

Vi har været på påskeferie i Nordsjælland hos mine brødre og deres familier.
Det har udmøntet sig i, at jeg:
- har spillet computerspil
- har gynget i haven
- har stået, gået og danset på stylter
- har fodret fisk og lamaer
- er blevet stanget af en vædder
- har hoppet i sippetov
- har spillet bordtennis
- har rokket i hoolahopring
- har undervist niecerne i strikning og hækling
- har grillet i haven
- har slikket solskin
- har gået lange ture
- og bare har råhygget i store mængder!
Men NU er min aldrende krop også træt!:-)

Etiketter:


2 kommentarer

12.4.11

1 time om dagen-plan = ro i mit kaos!:-)

Jeg har en plan!
I allerbedste Olsenbandestil, har jeg lagt nogle nye rammer for mit liv.
Jeg trænger til ro og fordybelse - for i mit hovedet er der kaostiske tanker døgnet rundt!
Jeg er for ivrig, vil for meget, kan for lidt!:-)

Så nu har jeg givet mig selv en udfordring:
1 time om dagen-planen!
Den går ud på, at jeg hver morgen skal vælge 2 ting, som jeg vil lave i 1 time ad gangen
- hverken mere eller mindre!!

Det kan f.eks. være:
Modeludvikling
Yoga
Studier
Havearbejde
Oprydning
Regnskab
Tøjvask
Gavefremstilling
Bagning
Læsning
Motion
- ja hvad som helst!

Øvelsen går så ud på virkeligt at gøre dagens 2 ting koncenteret - og uden at lave andet samtidigt med!
Det gælder altså ikke, at strikke og se TV samtidigt - det tæller ikke med.
Hvis strikning skal tælle - skal jeg gøre det alene og med al min opmærksomhed rettet KUN mod det!
Selvfølgelig kan jeg alligevel strikke om aftenen, mens vi ser TV - det er jo så hyggeligt!:-)

Jeg håber så, at jeg efterhånden kan lære at sortere - at vælge til og fra - og IKKE ville alting på samme tid!
Det skal i hvert tilfælde komme an på en prøve!:-)

Jeg har lavet en side med en tom månedskalender, hvor hver dag er delt i 2 felter.
Her vil jeg så skrive dagens valg hver morgen - og så bestræbe mig på at gennemføre det!:-)

I dag har jeg valgt at modeludvikle + studere coaching i dyb koncentration.
Jeg sætter uret til og overholder min aftale med mig selv!!

Etiketter:


4 kommentarer

1.4.11

Sikke en dejlig dag!:-)

Det er forår - og havearbejdet er begyndt!
Jeg ved det godt - jeg er som altid en langsom starter - men bedre sent end aldrig, ikke sandt?

I dag har jeg luget lidt i mit såbed!
Det er ikke nemt at se, hvad der er ukrudt - og hvad der et småplanter - så jeg venter lige lidt længere med det grove!!
Så har jeg puslet om min nye rose - og givet den gødning.
Dernæst sået hvide og violette klokkeranker - længe efter Claus Dalby har sagt, at det var tid til det!:-)
Jeg har sat læggekartofler til forspiring - 2 slags øko.
Og jeg har hentet mine frangipanier op af kælderens mørke dyb, givet dem nyt jord - og vandet dem for første gang siden oktober. Utroligt, at det lykkes at få liv i disse visne pinde!:-)

Som om det ikke var aktivitet nok, har gemalen og jeg også været på gåtur på Gjellerodde for at kigge lidt på fugle og får! Der er så dejligt derude!:-)

Sådan nogle dage må vi ha' nogle flere af!

Etiketter: ,


0 kommentarer

This page is powered by Blogger. Isn't yours?