29.12.11

Her på tærsklen til et nyt og helt ubrugt år sidder jeg lige og funderer lidt over tilværelsen!:-)

2011 har været et turbulent år her i huset!
Jeg har været syg og skrantende næsten hele året - været indlagt som dagspatient i Herning i mange uger - og været igennem et hav af undersøgelser, scanninger og lignende.
Det har blandt andet resulteret i, at lægerne fandt ud af, at jeg var ved at blive forgiftet af min stofskiftemedicin - den ødelagde min knoglemarv, så jeg ikke længere dannede hvide blodlegemer!
Det havde altså nær slået mig ihjel!!!
Nu er medicinen så taget fra mig - og de nyeste blodprøver viser, at jeg kan klare mig uden!:-)
Det var den bedste julegave at få!
Nu skal jeg bare komme til kræfter igen - og tage lidt på, så jeg har noget at stå imod med.
Så kan vi se fremad igen!:-)

Ellers glæder vi os dagligt over vores børn, svigerbørn - og ikke mindst vores lille krudtugle Emma. Hun er bare så sjov for tiden. Bliver jo 2 år her i januar - så tiden flyver afsted.
Og så skal hun være storesøster i februar - det glæder vi os også meget til.

Jeg har her i juleferien haft tid til at tænke lidt over min fremtid - også rent firmamæssigt.
Det har været hårdt at komme helskindet igennem 2011 - først og fremmest på grund af min sygdom - men også på grund af finanskrisen. Det er gået op for mig, at der skal arbejdes hårdt for at følge med i denne branche.
Alt dette gør, at jeg har valgt at lave en del ændringer i løbet af 2012.
Mere om det snarest muligt på firmabloggen!

Lige nu trænger jeg bare til fred og ro - uden forpligtelser af nogen art!:-)
Jeg glemte at lytte til mig selv i år - det er mit eneste nytårsforsæt at gøre netop det i året, der kommer!!

Rigtig godt nytår til Jer alle sammen!:-)

Etiketter:


4 kommentarer

27.10.11

Verdens sødeste lille pige i mormorstrik!:-)

Emma er 19 mdr. nu - og skal snart være storesøster!:-)

Etiketter:


3 kommentarer

25.10.11

Store oprydningssalg - blandt andet med havebøger!
Jeg vil meget gerne af med de sidste rester i denne omgang. Er der noget, du kunne tænke dig at byde på? Jeg er villig til at forhandle om prisen!:-)

Send mig en mail med dit bud!!

Etiketter:


0 kommentarer

2.10.11

Kan man hækle et blomsterbed?
Sagtens - og du kan også være med!:-)

Meld dig til her!

Etiketter:


0 kommentarer

18.9.11

Planteindkøb – Lemvig Havekreds’ Marked, september 2011:

1 Fasanbusk – vinrød blomst

1 Purpursolhat – rød blomst

1 Oktober-stormhat – mørkeblå blomst

2 Russsisk Mandstro – blå blomst

2 Violfrøstjerner – lilla blomst

2 Tudseliljer – lysviolet blomst

2 dværgbregner

2 alm. bregner

2 bredbladede bregner

Pris i alt – 225,- kr.!!!

Etiketter:


1 kommentarer

11.9.11

Dus med dyrene eller ud på tur!

Her kommer en kur mod begyndende vintertræthed (ved da godt, at det er ALT for tidligt - men det føles sådan ind imellem!)
Tag et par vandrestøvler og lidt praktisk tøj på - og kør her til.
Gå langsomt rundt på de hyggelige stier og træbroer - og kig nøje efter, hvad der kryber rundt om fødderne på dig!

Vi så i dag:
20 firben - og hvor VAR de søde!!!
1 stålorm
1 snog
Masser af røde guldsmede
+ 3 løvsangere, 1 musvit, 1 terne og masser af måger

Derefter kørte vi til Borbjerg Mølle Kro og drak eftermiddagskaffe.
Her snakkede vi lidt med:
3 æsler
4 lamaer
2 nubiske geder
2 emuer
+ 1 næsebjørn
Så kan man altså kun blive i godt humør!:-)

Det vil sige, lige til vi kørte hjem ad igen - og på vejen ikke kunne undgå at køre en yndig lækat over.
Den sprang lige ud foran os og vi kunne se, at den lå på vejen, selvom vi ikke kunne mærke, at vi kørte den over. Så vendte vi rundt, for at sikre os, at den var død - hvilket den ikke var!
Den lå og vred sig på vejen, så vi måtte give den et ordentligt slag i hovedet, for at den ikke skulle lide!:-(
ØV - for en kedelig afslutning på en ellers fantastisk dejlig eftermiddag!

Etiketter:


1 kommentarer

7.9.11

Dovne handyr!

Hvem synes du, der er værst?!:-)


Etiketter:


3 kommentarer

This page is powered by Blogger. Isn't yours?