<$BlogRSDUrl$>

30.7.05

Et glimt fra min datters Polterabend!:-)
I dag blev Lise kapret på arbejde af søskende og venner, for med bind for øjnene at blive kørt ud i Klosterhede Plantage til picnic med højt belagt smørrebrød - i øssjaskende regnvejr!!
Herefter gik turen til Lemvig Sejlklub, hvor min storebror ventede med en havkajak, som Lise skulle sejle en tur i. (Vi sneg os ud og tog et par billeder!):

Det gik jo rigtigt fint - selvom det var første gang. Så fint, at tilskuerne begyndte at kede sig - og tippede båden:

Men som I kan se, tog Lise det hele med et stort grin!:-)
Turen fortsatte så til Bowling og Gokartræs - for i aften at ende med spisning og Poolspil på en bar.
Det ser ud til, at de får en herlig dag - på trods af de voldsomme regnskyld.

Men nu står den på ren afslapning her resten af dagen. Jeg skal strikke ærmer til denne lille tigerbluse i mit nye Joke-garn:

0 kommentarer

28.7.05

Det kræver sin kvinde at være sygemeldt!:-)
Lige i disse uger misunder jeg Jer, der har et almindeligt 9-4 job - for I har det uendeligt meget lettere, når lægen sender Jer hjem med en sygemelding.
Jeg derimod blev i går sendt hjem med besked på IKKE at arbejde overhovedet i de næste 3 uger!!! Meeeeeennnn..... hjemmet her er altså også min arbejdsplads, hvor jeg har min butik og hvor folk er vant til at droppe ind efter forgodtbefindende og hvor telefonen ringer MANGE gange om dagen og der vælter et bjerg af e-mails ind med forespørgsler om ditten og datten.
Nu må jeg så bede om hjælp - vær søde at respektere min sygemelding - lad være med at ringe og maile - det er MEGET fint, at I sender ordrer gennem butikken - det er der andre, der tager sig af - men vent 3 uger med at spørge mig om noget.
Vil I spørge "pakkeriet" om noget - så skriv det under bemærkninger på ordresedlen.
Tusinde tak for forståelsen!!!

0 kommentarer

25.7.05

Stress-ramt igen!
På trods af en dejlig og afslappende ferie og alle gode intentioner om at gå langsomt i gang med arbejdet - ja så er jeg altså helt oppe under taget på grund af stress for tiden. Helbredet er ikke det bedste, så jeg har ikke det overskud, der skal til for at få det hele til at glide problemfrit!
Mit immunforsvar er bare helt i bund - så jeg pådrager mig den ene infektion efter den anden. Nu har jeg haft feber sådan on and off i et par uger. Det er altså ret så anstengende, skulle jeg hilse og sige!!
Og oveni det skal jeg jo så lige sy min datters brudekjole, arrangere et stort bryllup og drive firmaet alene, fordi mine medhjælpere er på ferie! GISP!!!
Og jeg har slet ingen overskud til at strikke. Det er jo ellers så dejligt afstressende!:-)
Jeg har dog lavet denne alpakkatrøje færdig:

Den er blevet rigtig god, hvis jeg selv må sige det.
For at pynte lidt på den enkle model lavede jeg lige et par bidder hulmønster. Fiks lille detalje, ikke sandt?
Trøjen er strikket i Atacama Alpaca farve M34. Det bliver mit foretrukne garn dette efterår. Det er SKØØØØØNT - på alle måder!!
Ellers har jeg rivende travlt med at lægge nye varer ind i Créme de la Créme afdelingen.
I dag er der kommet Possum Lace og Suri Lace Alpaca med tilhørende strikkekits.
Og desuden er der kommet 10 KÆMPE kasser trendgarner fra LANG Yarns i Schweiz - som jeg også skal i lag med!:-)
Det er bestemt ikke kedeligt at være garnmamma - kun lidt hårdt for helbredet!!

0 kommentarer

18.7.05

Hvem vil se min nye firma"bil"?


Så skal jeg da nok få den smule pakker på posthuset. Ha-ha-ha-ha......

Jeg har købt den for de penge, jeg fik i fødselsdagsgave - og den er skøn at køre på!:-))

0 kommentarer

17.7.05

Sommerhygge!:-)
Jeg nyder virkeligt livet for tiden. Ikke mindst, fordi vi i denne uge har haft besøg af min bror, svigerinde og mine dejlige niecer Alberte og Johanne.
Her får I lige et billede af Fasters dukkebørn:

Er de ikke skønne alle fire?
Killingen nyder også, at vi er kommet hjem fra ferie - selvom den tit får det lidt for varmt:

Ellers så råhygger jeg mig med at strikke af mine nye håndfarvede alpakkagarner:

Jeg er overmåde vild med de garner!!!
Det er dæleme GUF, som en vis Rudy Kleutzner ville have sagt!:-)
Denne lille trøje er str. 2 år - og jeg har indtil nu kun brugt 2 bundter á 50 gram! Fantastisk, ikke sandt?

0 kommentarer

13.7.05

4 dages arbejdsuge!
Effekten af min nu veloverståede ferie var til at tage at føle på.
Det var i den grad så befordrende for mit helbred, at jeg har besluttet at lægge mit liv om!!!
Fremover vil jeg arbejde mandag og tirsdag - holde fri hver onsdag - arbejde torsdag og fredag - og igen holde fri i weekenden. SÅDAN!!!
Jeg vil så bestræbe mig på at efterleve begrebet Simple Living og skære ned på unødvendige ting, så den manglende indkomst opvejes af et lavere forbrug.
Og hvad har jeg egentligt brug for for at være lykkelig? - Udover garn selvfølgelig - som jeg jo har MASSER af!:-)
Min fysioterapeut var helt oppe i skyerne over, at vi endelig havde fundet løsningen på mine helbredsproblemer - jeg skulle bare sendes 4 dage til Læsø i telt og en uge til Skagen på cykel - så var den i vinkel!:-)
Men da det jo ikke passer ind i vores hverdag at gøre det hver måned, må jeg prøve at skabe en tilværelse, der giver mig så megen afslapning som muligt - og det håber jeg, at ovennævnte model vil gøre. Det er i hvert tilfælde et forsøg værd!!

Og jeg er allerede startet med at holde fri i dag. I formiddags sendte jeg bud efter min lille niece Johanne på 3½ år og så har vi rigtigt råhygget med at klippe påklædningsdukker ud (Bamse og Dukkelise) - og lave et papkassehus, som de kunne bo i. Johanne ville også lære at strikke - men det ville den 3½-årige motorik altså ikke være med til. Så gik det bedre med at hækle en snor med lidt hjælp fra Faster!:-))
Og nu sidder jeg så og ser Tour de France, mens jeg strikker strømper i Supersock Merino. Jeg elsker bare det garn - der er overguf, er det!!
Mere om min ferie på et senere tidspunkt - for nu begynder det at blive spændende i fjernsynet!:-)

0 kommentarer

This page is powered by Blogger. Isn't yours?