<$BlogRSDUrl$>

27.6.04

Vil I se giraffen?
Sådan ser jeg ud, når jeg har fødselsdag og er inviteret til frokost på vores berømte havnerestaurant Mathilde, der ligger helt ude på molen:

Ja, billedet er altså taget ude i haven - og grimasserne skyldes de enorme vandkanoner, som sender sprøjt helt ind på vores terrasse!!!:-)
OK, indrømmet - det regner - lidt!:-))
Lige om lidt kommet der gæster til eftermiddagskaffe - og vi må hellere dække op indendørs for en sikkerheds skyld. Fnis....

Jeg skal gøre mit til at heppe Danmark frem til en sejr i Portugal i aften !!!

0 kommentarer

26.6.04

Huhej, hvor det går - jeg holder stadig min plan!:-)
(Men mellem os sagt, så gider jeg ikke dette i næste uge - det er nemlig ikke særligt sjovt at være så disciplineret - GRIN....)
Jeg har nu lavet min skóleist helt færdig og lagt en gratis opskrift ind på Markno Design. Resultatet ser I her:

De er lavet i Mexiko Safari 6-trådet og det gik jo nemt og hurtigt - og jeg synes bare de er flotte!!!
Mine Noro hjemmestøvler skal endnu en tur i vaskemaskinen for at blive stive nok - så der må I have et billede tilgode!:-)
Nu skal jeg lige have ryddet lidt op - og så er jeg klar til at pakke gaver op i morgen, når jeg har fødselsdag. SKØNT med nogle strikkevenner!:-))


0 kommentarer

25.6.04

Hvordan gik det så med mit torsdagsstrik?
Jo, jeg strikkede skam efter planen - MEN det blev ikke som jeg havde forventet det - så OM IGEN!!!
Derfor ikke noget billede at vise endnu. Desuden blev jeg lige ledt lidt på afveje, fordi en strikker efterlyste en opskrift på et par færøske skóleister - en slags sutsko - og så måtte jeg jo lige gribe pindene og lave sådan én i en fart. Der kommer billede af det færdige resultat hurtigst muligt!:-)
I dag står den på åbning i min lille lagerbutik og jeg mangler lige at flytte et par kasser, før jeg er helt klar!!
Læg forresten mærke til mit fødselsdagstilbud hos Markno Design - (læs på forsiden!)

0 kommentarer

23.6.04

Onsdags- og Skt. Hansstrik!
Og jeg bringer en kort meddelelse for at fortælle, at planen holder endnu!:-)
Her er, hvad jeg har strikket på i dag:

Det går jo dejligt hurtigt på pinde nr. 12 - MEN jeg foretrækker nu pinde 3-4 eller der omkring!!
Vi har i aften været til Skt. Hansbål ude ved mine forældres sommerhus og det holdt fint tørvejr, mens bålet var tændt, så det var helt perfekt!
Nu mangler vi så bare noget mere sol og varme. Det kommer på søndag, når jeg har fødselsdag - bare vent!:-)
I morgen må jeg gøre et alvorligt forsøg på at få godt 200 kilo nyt garn til at fylde så lidt som muligt, så lagerkunderne kan komme ind på fredag. PYH - det er altså noget af en opgave!!

0 kommentarer

22.6.04

Så-så, ikke spydige Nanna og Vivian!:-)
Her kommer et lidt dårligt billede af mit tirsdagsstrik, så Jer to, der ikke kan læse, i hvert tilfælde kan se, at jeg HAR strikket på min barnetrøje i dag!:-)
(Jeg skrev jo udtrykkeligt, at jeg VAR i gang med at strikke på trøjen, der skulle danne underdel til snabelhuen - ikk'?) NÅ!:-))
Men her er min trøje:

Der var altså ikke ret meget lys her i fodboldpausen, men den opmærksomme kan se, at jeg faktisk ikke mangler ret meget på trøjen!:-)
Og min plan holder endnu!!! STOLT, er jeg!


0 kommentarer

21.6.04

Mandagsstrik!:-)
Jeg holder skam planen - foriløbigt!!
Denne dobbeltstrikkede snabelhue

mangler underdelen i form af en trøje med knapper ned foran. Et rigtigt dejligt vintersæt til "fasters charmetrold"!:-)Og jeg ER i gang!!
Sættet strikkes i to tråde Opal Magic 1043. Det er vildt sjovt at få trådene til at matche i farvetrykket, så mønsteret bevares og det strikkede bliver dobbelt så tykt. Det åbner jo en helt ny verden af muligheder for at udnytte strømpegarnerne, ikke sandt?

0 kommentarer

20.6.04

Jeg har lavet en strikke-plan!!!
Nu er jeg altså snart træt af mig selv - jeg roder rundt og laver lidt her og lidt der. Men nu skal det være SLUT!!!
Nu har jeg lavet en plan - og den følger jeg - BASTA!!

Min ugeplan ser således ud:
Mandagsstrik: Dobbelstrikket barnetrøje i Opal Magic FV 1043
Tirsdagsstrik: Raglantrøje str. 2 år i Schoeller's Big Print
Onsdagsstrik: Halstørklæde i ONline's Cocoon
Torsdagsstrik: Sjal i Nature Cotton
Fredagsstrik: Opal strømper
Lørdagsstrik: Noro hjemmestøvler
Søndagsstrik: Noro taske
TV-strik alle dage: Safari-nederdel i 6 bredder

SÅDAN!! Nu følger jeg denne plan, indtil hver ting er lavet - og først når én ting er helt færdig, må jeg begynde på noget nyt til at erstatte strikningen den pågældende dag.
Vi kan så snakkes ved om en uge for at se, om jeg så også kan overholde det. Jeg tvivler. FNIS....

0 kommentarer

19.6.04

Overspringshandlinger!:-)
Hvad kan man dog ikke finde på, når der er 117 ting, der skal laves - og man ikke ved, hvor man skal starte? Jo, man "glemmer" da bare det hele og fordyber sig i et nyt strikketøj! GRIN....
Her skal I se, hvad jeg er startet på:

Hvad er mon dette? Jo, det er såmænd begyndelse til min nye hippienederdel i ægte 70'er-stil. Jeg strikker den i 6 bredder oppe fra og ned i Mexico Safari 6-trådet. Bemærk de overlækre stitchmarkers, som Vivian og jeg har byttet os til i USA - disse er ravkatte - og vi har mange flere på vej blandt andet diverse katte, får, pandaer, oddere, koalaer m.m.!:-)

Og så MÅ jeg altså vise Jer et billede fra næste uges Hendes Verden af dette skønne sjal:

Det vil jeg strikke i en flammerød håndfarvet Nature Cotton fra Chile - hurtigst muligt!:-)
Rigtig god weekend til alle, der kigger med her!!

0 kommentarer

17.6.04

Nu skal jeg nok tage mig sammen!:-)
Efter 3 hektiske uger med mine døtres højere handelseksamen på 2. og 3. år, kan vi nu alle ånde lettet op. Ovre er alle de mange søvnløse nætter, alle de mange timers "morstøtte" og alle de mange bekymringer på deres vegne. Det er bare gået så fint altsammen. Lise har nu taget sin HH-eksamen som selvstuderende oveni et krævende fuldtidsjob - og det endda med et meget flot gennemsnit!:-) Som selvstuderende skal man op i alle fag og i fuld pensum, så det har været en meget drøj tid for os alle!!
Og jeg har overhovedet ikke fået strikket noget som helst!:-)
Jeg KAN ellers godt strikke et par timer hver dag nu uden at få alt for ondt i armene, så det går jo faktisk fremad.
Men jeg samler på garn, gør jeg!! Det vælter ind med nye garner til min planlagte strømpegarnsbutik, der gerne skulle gå helt officielt i luften pr. 1. august.
I fredags kom der en kunde og sagde til min mand, at hun da virkeligt ikke kunne forstå, at han ikke smed mig ud, så meget som jeg fyldte i huset!!!! Grotesk, hva'?!:-)

Og så er konkurrencen med fantasistrømperne slut og jeg skal have lagt alle de mange fine strømper ind, så I kan nyde dem. Det sker her i weekenden!!
Vinderen bliver udtrukket på lørdag!:-)
Den næste konkurrence er allerede i støbeskeen - og den vil blive annonceret hurtigst muligt.
Planer - planer - planer!!! Sommetider er jeg ved at drukne i dem og ikke alt går, som jeg gerne vil have det. Der skal ikke meget til at vælte én, der i forvejen kører lidt på pumperne p.gr.a. nogle grumme helbredsproblemer. Men jeg vil bestræbe mig på at geare ned og være tilfreds med det, jeg nu engang kan nå uden at tage natten med i min arbejdstid!:-))
Det har jeg hermed lovet mig selv!!!!!!

0 kommentarer

7.6.04

Hallooooooh......
Jeg er ikke helt død endnu!:-)
Jeg kæmpede mig lige over mine kæmpestakke af garnposer, så jeg kunne komme til at lægge et par billeder ind her - bare for at I kan se, at der stadig er liv i mig!:-))
Her er min smukke datter Lise som stativ for et par mohairsjaler strikket af Mie Nordlyng og i mit Luxury Mohairgarn:

Lise har selv strikket et magen til - men der mangler at blive hæftet ender!
Der går kun to nøgler til sjalet og opskriften er såre enkel:
Slå 3 masker op på pind nr. 15 - strik ene ret, men tag 1 m ud i begyndelsen af alle pinde til garnet slipper op. (Nåh ja - husk lige at have garn nok til at lukke løst af!) Og strik så bare ét i hver farve - det er hurtige og billige jule- og fødselsdagsgaver!:-)
Her ser I så mit forsøg på at lave et par hjemmesokkker i mit nye Norogarn:

De er megameget for store - og er lige nu i vaskemaskinen. Hvor spændende!!!:-)
Jeg vender tilbage med det færdige resultat, når de er tørre!!

0 kommentarer

This page is powered by Blogger. Isn't yours?