<$BlogRSDUrl$>

25.4.09

Har du noget klar til Projekt Hyggesokker?

Dette er en besked til alle deltagere:
Jeg mangler lige lidt endnu til at kunne sende første portion af sted.
Så hvis du har nogle færdige sokker liggende, vil jeg frygteligt gerne, hvis du vil sende dem til mig, tak!:-)

I øvrigt har jeg/vi besluttet, at det også er OK at strikke strømper i 4-trådet strømpegarn til Projekt Hyggesokker.
Det er flere, der har spurgt om det, da de ikke kan strikke på de tykkere pinde.
Det er hermed helt i orden at bruge 4-trådet strømpegarn også!!
Så send mig endelig en mail, hvis du har lyst til at deltage på den baggrund!:-)

Etiketter:


3 kommentarer

18.4.09

Hvordan går det med Farveladen?

Der er nogle, der tror, at jeg ikke laver en dyt håndarbejde for tiden.
Men det passer skam slet ikke!:-)

Jeg har samlet min Farvelade og er begyndt på bærestykket:

Læg mærke til den fikse detalje med de 2 rundpinde.
Det gør det laaaangt lettere at strikke de første omgange efter samlingen.
Beskrivelse af teknikken finder du her!

Jeg har ændret mine ærmer en smule - de blev alligevel for smalle forneden, syntes jeg.
Derfor har jeg taget ud 5 gange på hver 8. omgange + 15 gange på hver 6. omgang.
Men så passer de også fint.

Raglanindtagninger foretages normalt på hver 2. omgang - men det bliver for ofte ved en tætsiddende model (raglansømmen vil blive for kort!) - derfor lukker jeg af til raglan på hver 3. omgang 10 gange og herefter på hver 2. omgang.
Vender tilbage, hvis det skal korrigeres - jeg prøver trøjen undervejs!:-)

Og så skal I ikke snydes for et billede af en helt færdig Farveladetrøje, strikket af min veninde Bettina:

Skønne lilla toner, som er lidt vanskelige at fange med kameraet!

Etiketter:


2 kommentarer

7.4.09

Påskeferie = tid til at bage!:-)

Lige så meget, jeg elsker min garnbutik - lige så meget, elsker jeg at have et par fridage og dermed tid til at lave noget helt andet!
Vi skal have en del gæster her de næste par dage - og derfor er det jo helt perfekt, at mine nye muffinsforme ankom på matriklen i dag!:-)

Har du lyst til at bage med - så besøg min anden blog her!!
Der er flere kageopskrifter på vej!

Etiketter:


0 kommentarer

1.4.09


Hip-hurra-det'-min-fødselsdag.....

Det er i dag nøjagtigt 6 år siden, at jeg begyndte mit garneventyr på nettet!
Tiden er fløjet afsted - hen over en slem omgang sygdom - gennem op- og nedture, skiftende årstider, variende modeluner, vekslende udvalg - og ikke mindst afprøvning af mange mere eller mindre "kreative" idéer!:-)
Men ét står fast - Markno har gennem hele forløbet fået flere og flere faste kunder!!
Tusinde tak for Jeres trofaste støtte - især, når det hele ikke har været på toppen!
Det er guld værd at føle sig værdsat!:-)

Jeg brænder for markno.dk - og jeg gør alt for, at mine kunder kan mærke min begejstring - både for produkterne og for det at drive firmaet!!

Har du ikke været forbi hjemmesiden de sidste par dage, kan jeg da lige fortælle, at du i dag kan bestille en ordre og få den sendt for KUN 6 kroner!:-)
(Gælder for levering i DK med DPD!)

Etiketter:


6 kommentarer

This page is powered by Blogger. Isn't yours?