<$BlogRSDUrl$>

29.12.09

Der bliver gjort klar til 2010!

Her på årets sidste dage bliver der lagt planer i stor stil i det lille hjem.
År 2010 er blevet erklæret GRØNT SPAREÅR!
Jeg har de allerbedste intentioner om at gøre en forskel i det store univers. Jeg/vi vil leve mere grønt, bæredygtigt og økologisk, træffe bevidste valg, undgå ressourcespild, forbruge mindre og lære at nøjes!:-)

Alt dette kommer til at præge HELE min tilværelse - også mit arbejdsliv!
Derfor holder jeg nu ophørsudsalg i min web shop og starter meget snart en helt ny butik, som du kan læse om her!

År 2010 bliver også året, hvor vi skal have vort første barnebarn - og der er ikke længe til nu!:-)
Året, hvor vi skal til barnedåb i en dansk kirke i Canada.
Og året, hvor vort gamle hus fylder 100 år.

Fyldt op af gode tanker og forsætter, ønsker jeg Jer alle et godt nytår!!

Etiketter: , ,


1 kommentarer

25.12.09

Glædelig juledag til alle!:-)

På denne velsignede og totalt fredede juledag, vil jeg lige smide en lille hilsen til alle mine bloglæsere.
Jeg håber, I alle har haft en rigtig dejlig juleaften og fået lige det, I ønskede Jer.

Her ånder alting fred og idyl - 3 voksne børn/svigerbarn motionerer med Wii'en - os 2 gamle har lige spillet 2 omgange Besserwisser og kattene puster ud efter i går!:-)
Vi havde en dejlig rolig juleaften med kun 5 voksne - så vi havde god tid til både sange, gaver og hygge!

Jeg har fået 5 bøger til de lange januarstunder under tæppet - og en ny garderobe!
Ikke så ringe endda, som vi siger herovre vest på!:-)
---
Og så skylder jeg min kære mand, at give ham en ekstra julegave - nemlig at sælge hele mine store og sjældne Hoyasamling! Han kan ikke tåle at være i huset, når de blomstrer - og uden blomster er de jo altså slet ikke så sjove, vel?
Der er mange gamle og meget sjældne i blandt. (Ca. 17-18 stk. er der.)
Er du interesseret - så send mig en mail - og vi kan tale om det.
(Sælger helst samlet til én, der gerne vil have en stor samling på én gang!!)
---
Til slut lige et par kommentarer om mit ophørsudsalg!
Vi har allerede fået rigtig mange ordrer ind - så hvis du vil hamstre lidt - så tøv ikke for længe!!
Og bare rolig - jeg lukker jo ikke helt - kun den webshop som I kender i dag.
Den nye webshop kommer også til at handle med garn i lange baner.
Bare "grønne" og superlækre udgaver denne gang!:-)
Jeg glæder mig SÅ meget til at præsentere dem for dig!!

Etiketter: , ,


0 kommentarer

1.12.09

Kontrolleret kaos!:-)

Jeg har lige sat mig med en veltiltrængt kop kaffe!
Rundt omkring mig hersker kaos - dog i kontrolleret tilstand!:-)
Der kom så mange ordrer på én gang, at vort lagersystem brød sammen!!
Undskyld - undskyld - undskyld.
Vi arbejder stærkt på at opdatere, så ordrerne kan glide perfekt igen.

Det er ikke sådan, når man frister med Frit valg - 10, 50 og 100 kroner!:-)
Tænker du på at købe noget?
Så skynd dig - det går forrygende stærkt!!!

Etiketter: ,


0 kommentarer

This page is powered by Blogger. Isn't yours?