<$BlogRSDUrl$>

29.6.08

Hækle-Mystery – Lektion 10

Nu skal vi igen have gang i en omgang oldemor!
Denne gang i zigzag:
Hækl en luftmaskerække bestående af 48 masker.

1. rk.: Hækl 1 fm i 2. m fra nålen – og derefter 1 fm i alle de øvrige masker. Vend med 3 lm.

2. rk.: Spring 3 m over og hækl 3 stm i næste maske, *spring 2 m over og hækl 3 stm i næste maske* - gentag fra * til * 1 gang og spring 2 m over.
Lav en udtagning på denne måde:
Hækl 3 stm, 3 lm, 3 stm i næste maske.
*Spring 2 m over og hækl 3 stm i næste maske* - gentag fra * til * 1 gang og spring 2 m over.
Lav en indtagning på denne måde:
Hækl 3 stm i næste maske, MEN undgå at tage den sidste løkke med hver gang!
Det vil sige: *Slå om, før nålen igennem masken, slå om, træk igennem 2 løkker, slå om, før nålen igennem masken, slå om, træk igennem 2 løkker, slå om, før nålen igennem masken, slå om, træk igennem 2 løkker – der er nu 4 løkker på nålen – slå om og træk igennem alle 4 løkker på én gang.*
Spring 4 m over og gentag fra * til *.
*Spring 2 m over og hækl 3 stm i næste maske* - gentag fra * til * 1 gang og spring 2 m over.
Lav en udtagning!
*Spring 2 m over og hækl 3 stm i næste maske* - gentag fra * til * 2 gange - spring 2 m over og hækl en stm i den øverste lm fra starten af sidste omg.

3. rk.: Skift farve og vend med 3 lm.
Hækl 3 stm i mellemrummet mellem 1. og 2. stangmaskeklynge, hækl 3 stm i hver af de næste 2 mellemrum.
Lav en udtagning på denne måde:
Hækl 3 stm, 3 lm, 3 stm i næste mellemrum.
Hækl 3 stm i hver af de næste 2 mellemrum.
Lav en indtagning på denne måde:
Hækl 3 stm i næste mellemrum, MEN undgå at tage en sidste løkke med hver gang!
Det vil sige: *Slå om, før nålen igennem mellemrummet, slå om, træk igennem 2 løkker, slå om, før nålen igennem mellemrummet, slå om, træk igennem 2 løkker, slå om, før nålen igennem mellemrummet, slå om, træk igennem 2 løkker – der er nu 4 løkker på nålen – slå om og træk igennem alle 4 løkker på én gang.*
Gå til mellemrummet efter indtagningen på forrige række og gentag fra * til *.
Hækl 3 stm i hver af de næste 2 mellemrum.
Lav en udtagning i næste mellemrum!
Hækl 3 stm i hver af de næste 3 mellemrum.
Hækl 1 stm i sidste mellemrum.

Gentag 3. rk., til du når tæppets færdige bredde. Slut med en række fm i alle masker.
SKIFT farve, som du har lyst til. Mit forslag er skiftevis 1 og 2 rækker med hver farve som på billedet:


Rigtig god fornøjelse!
Lad mig høre, om du har brug for flere lektioner for at nå det ønskede tæppemål.
Så vil jeg vende tilbage med lidt mere om 3 uger!:-)

OBS: Det er sidste dag, hvor Dora (det garn jeg hækler af) er på tilbud under Ugens produkt!!

Etiketter:


10 kommentarer

28.6.08

Fødselsdagsbuketten!:-)

I går var det min fødselsdag - og udover en masse dejlige gaver fik jeg 2 smukke buketter med varme orangetonede blomster. Men jeg har ikke ret meget bordplads til flere buketter - så i dag, da de sidste gæster var gået, samlede jeg dem til én stor buket - flot, ikk' oss'?


Og når nu vi er igang med blomsterne - så skal I da lige se mine nye orkidéer:




Alle er hjembragt fra min udenlandske leverandør.
Og jo - det kan lade sig gøre at få nogle med i næste leverance.
Send en mail - så finder vi ud af det!:-)

2 kommentarer

21.6.08

Bloggen er lukket på grund af arbejde!:-)

Den, der vover at påstå, at det er AFSLAPPENDE at komme hjem efter 18 dages udlandstur, står til en røffel!!
Her står den på vasketøj i lange baner,
dyrlægebesøg i flere omgange,
grovnedklipning i drivhuset,
græsplæneslåning,
rengøring,
oprydning m.m.
Og så har jeg ikke nævnt et ord om alle de mange, mange ordrer!:-)
PYYYYYYHHHHH - jeg tror lige jeg tager en morfar!!

Derfor - og kun derfor - er jeg nødt til at kapitulere med opdatering af bloggen med hensyn til Hækle-Mystery. (Det har overhovedet ikke noget at gøre med, at jeg er bagud, vel?!:-))
Hold ud - hav tålmodighed - jeg skal nok komme efter det om nogle dage!!

Er der forresten nogle af Jer læsere, der skal til Cahors i sommerferien?
Vi har nemlig mistet "prinsen" et sted i Tjekkiet!:-(
Jeg kan bare ikke leve uden at få en ny!
"Prinsen" er min højt elskede rødvinsfarvede paraply købt på Château de Cayx sidste sommer.
Jeg bliver overlykkelig, hvis én eller anden kommer forbi og vil købe en ny til mig!

1 kommentarer

9.6.08

En lille hilsen fra det store udland!:-)

Her kommer lige et lille kväk fra Jeres udsendte explorer, der farter land og rige rundt for at finde en masse nye spändende varer til butikken!
I kan godt begynde at gläde Jer - for jeg har fundet noget rigtigt läkkert til alle sjals-, törkläde- og taskefans. (Ja - undskyld, men jeg er i et land, hvor de ikke har ä, ö og aa!)
I morgen skal jeg se alle de nye efteraars- og vintergarner, som jeg har forudbestilt til biksen. Haaber inderligt, at de lever op til mine forventninger!!
Ind imellem husker jeg dog ogsaa at slappe lidt af - saa jeg vender hjem en del mere solbrändt, end da jeg tog afsted. Blandt andet slapper jeg af med at strikke og häkle. Skönt at have tid til det ogsaa!:-)
Ha' det nu godt hjemme i Danmark - landet med det overgode vejr!

2 kommentarer

This page is powered by Blogger. Isn't yours?