<$BlogRSDUrl$>

29.6.08

Hækle-Mystery – Lektion 10

Nu skal vi igen have gang i en omgang oldemor!
Denne gang i zigzag:
Hækl en luftmaskerække bestående af 48 masker.

1. rk.: Hækl 1 fm i 2. m fra nålen – og derefter 1 fm i alle de øvrige masker. Vend med 3 lm.

2. rk.: Spring 3 m over og hækl 3 stm i næste maske, *spring 2 m over og hækl 3 stm i næste maske* - gentag fra * til * 1 gang og spring 2 m over.
Lav en udtagning på denne måde:
Hækl 3 stm, 3 lm, 3 stm i næste maske.
*Spring 2 m over og hækl 3 stm i næste maske* - gentag fra * til * 1 gang og spring 2 m over.
Lav en indtagning på denne måde:
Hækl 3 stm i næste maske, MEN undgå at tage den sidste løkke med hver gang!
Det vil sige: *Slå om, før nålen igennem masken, slå om, træk igennem 2 løkker, slå om, før nålen igennem masken, slå om, træk igennem 2 løkker, slå om, før nålen igennem masken, slå om, træk igennem 2 løkker – der er nu 4 løkker på nålen – slå om og træk igennem alle 4 løkker på én gang.*
Spring 4 m over og gentag fra * til *.
*Spring 2 m over og hækl 3 stm i næste maske* - gentag fra * til * 1 gang og spring 2 m over.
Lav en udtagning!
*Spring 2 m over og hækl 3 stm i næste maske* - gentag fra * til * 2 gange - spring 2 m over og hækl en stm i den øverste lm fra starten af sidste omg.

3. rk.: Skift farve og vend med 3 lm.
Hækl 3 stm i mellemrummet mellem 1. og 2. stangmaskeklynge, hækl 3 stm i hver af de næste 2 mellemrum.
Lav en udtagning på denne måde:
Hækl 3 stm, 3 lm, 3 stm i næste mellemrum.
Hækl 3 stm i hver af de næste 2 mellemrum.
Lav en indtagning på denne måde:
Hækl 3 stm i næste mellemrum, MEN undgå at tage en sidste løkke med hver gang!
Det vil sige: *Slå om, før nålen igennem mellemrummet, slå om, træk igennem 2 løkker, slå om, før nålen igennem mellemrummet, slå om, træk igennem 2 løkker, slå om, før nålen igennem mellemrummet, slå om, træk igennem 2 løkker – der er nu 4 løkker på nålen – slå om og træk igennem alle 4 løkker på én gang.*
Gå til mellemrummet efter indtagningen på forrige række og gentag fra * til *.
Hækl 3 stm i hver af de næste 2 mellemrum.
Lav en udtagning i næste mellemrum!
Hækl 3 stm i hver af de næste 3 mellemrum.
Hækl 1 stm i sidste mellemrum.

Gentag 3. rk., til du når tæppets færdige bredde. Slut med en række fm i alle masker.
SKIFT farve, som du har lyst til. Mit forslag er skiftevis 1 og 2 rækker med hver farve som på billedet:


Rigtig god fornøjelse!
Lad mig høre, om du har brug for flere lektioner for at nå det ønskede tæppemål.
Så vil jeg vende tilbage med lidt mere om 3 uger!:-)

OBS: Det er sidste dag, hvor Dora (det garn jeg hækler af) er på tilbud under Ugens produkt!!

Etiketter:


10 kommentarer
Comments:
<$BlogCommentBody$>
<$BlogCommentDeleteIcon$>
Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?