<$BlogRSDUrl$>

30.1.05

Stilstand og ventetid!:-)
Sommetider går livet en lidt imod. Vi er inde i en sådan periode for tiden i vores familie. Jeg er ikke rask og skal i morgen igennem en MR-scanning - og her til morgen blev vi ringet op om et dødsfald i den nærmeste familie!
Hvad får man så tiden til at gå med? Ja, det eneste jeg kan tage mig sammen til er at rydde lidt op i mine strikkekurve - og se bare her, hvad jeg foriløbigt har fundet af mere eller mindre halvfærdige ting og sager:

Dette er mine påbegyndte trøjer og sjaler - eller nogle af dem!:-)
Et par stykker er modeller som mine flittige hjælpere har strikket - og som jeg BARE skal have syet knapper i - men har jeg fået gjort det?

Her ser I så mit hav af halve strømpepar:

Nu ligger de så fint sorteret i deres egen kurv sammen med garnet, der skal bruges til at strikke dem færdige. Så skulle det da være lige til at gå til, ikke sandt?

Men jeg har altså også fået en UFO færdig i går:

Detaljefotoet viser perlestrikborten midt for på trøjen. Den er strikket i Big Print fra Schoeller + Stahl og er et gemmeprojekt til en gang, hvor jeg forhåbentligt får børnebørn!:-)

0 kommentarer

25.1.05

Hvem vil bytte?
Jeg har gjort et fejlkøb i England. Jeg faldt pladask for dette garn og ringede derfor og forhørte mig om garnsammensætningen. Det kunne sælgeren ikke lige fortælle mig, men der var sjældent ret meget acryl i Sirdars blandinger, fik jeg at vide!!
Så impulsiv, som jeg er, købte jeg fluks et nøgle + et hæfte med opskrifter:

Det er farven til venstre, jeg har købt - den blommefarvede - og der er 400 gram garn i ét nøgle - nok til en voksen trøje!! I hæftet er der opskrifter på ponchoer, trøjer med rullekrave eller hætte, huer, tørklæder, luffer og toppe i flere udgaver.
Det er alt sammen meget lækkert og garnet skifter farve gennem hele nøglet - MEN jeg er altså allergisk overfor acryl!:-(
Garnet består af 74% acryl + 14% uld + 12% polyester. Det ser ud som frotté og føles nøjagtigt som det blødeste fleece - men JEG synes, det er afskyeligt at røre ved!!!
Jeg ved godt, at jeg er underlig, men jeg kan altså bare slet ikke tage det!:-)
Er der én derude, der har lyst til at bytte med noget andet? Eller måske købe garn + opskriftshæfte af mig? (Det koster 400,- kr. incl. fragt!) Send en mail til markno@mail.tele.dk, hvis du er interesseret.

0 kommentarer

20.1.05

Skønne nye garner!:-)
Se lige her:

Sådan ser min reol med ensfarvede garner ud i dag. Bauernwolle, Veto, Vilpertti, Standard Opal og de nye frække og friske Opaler.

Ser det ikke bare godt ud? Jeg nyder det i hvert tilfælde i fulde drag!:-)

0 kommentarer

19.1.05

Husets nye beboere!:-)
Der er flyttet to nye medlemmer ind på vores matrikelnr.
For det første har jeg købt en mellemstrikker:

Det er en Creative 70D, som jeg har købt hos Micorbis og som jeg håber at få megen glæde af.
I dag har jeg så endelig fået den samlet og stilt på plads i min lagerbutik, så jeg kan sidde og strikke omgivet af alt mit lækre garn. Hvilken fryd!!!

Og så må jeg også lige vise Jer vores nye kattekilling - Garfield:

Her har den allerede indtaget pladsen ved siden af Oliver i den store, bløde og varme kurv!:-)
Det går altså ikke ret længe af gangen. Oliver synes, det er noget pjat med sådan et pattebarn i huset - og Garfield er den værste utyske, man kan tænke sig. Han er overalt og er hele tiden ude på skrammer. Vi have helt glemt, hvordan det er at have små børn i huset!:-)

0 kommentarer

15.1.05

Januarstrømperne er færdige!:-)
De første par strømper fra

er nu helt færdige og klar til brug:

Jeg har 48 masker på pinde nr. 2½, Susan!:-)
Jeg har nu strikket dette hele par + 3 enlige strømper i Mexiko Clown Color i år, så jeg holder da mit nytårsfortsæt, hvad strømperne angår. (Men det plejer jeg nu også! - Et par om ugen i snit er normalt for mig!!)
Udover dette strikker jeg videre på Charlotte's Web Shawl, Meadow Flower Shawl og endnu et bindesjal i Bébé LANG. Hvert sjal får lige et par pinde i ny og næ!:-)
Men nu vil jeg alligevel i gang med et par trøjer. Jeg er af den type, at jeg har det godt med mange valgmuligheder. Det er bestemt processen, der er vigtigt for mig. Det betyder ikke så meget, hvornår tingene bliver færdige! Men jeg kan lide at vælge strikketøj efter humør - så derfor!:-))

Og nu til en opfordring - mangler du garn eller tilbehør, så køb det i morgen hos Markno Design, for den 16. januar går 10% af omsætningen til Sydøstasiens børn. Samtidigt med er det sidste frist for at byde på mine auktionsstrømper, hvor HELE beløbet går ubeskåret til SOS Børnebyernes hjælpeaktion for de mange forældre- og hjemløse børn, der skal videre med livet i så trygge omgivelser som muligt!
Hjælp med at støtte!!!

0 kommentarer

11.1.05

Jeg er også med i webstrikkernes månedssokkeklub, hvor vi i denne måned skal strikke spiralsokker. Jeg så, at Lise havde strikket nogle med hæl, så det måtte jeg altså også prøve. Jeg synes nemlig ikke, spiralsokker sidder ret godt undtagen i babystørrelse!:-)
Første sok er færdig:

Jeg har strikket i ensfarvet Opalgarn og Mexiko Tequila. Strømpen er til Johanne, der bruger str. 26/27 i sko.

0 kommentarer

5.1.05

Det går langsomt fremad!:-)
Første mix-stribe på Charlotte-sjalet er nu fikset ved at blande farve 1 og farve 2 - skiftevis 2 pinde af hver. Det ser nu sådan ud:

Det kommer godt nok til at tage sin tid at strikke dette sjal. Mit hovede duer ikke til tællearbejde for tiden. Men jeg skal nok komme igennem det. Garnet er fantastisk og jeg vil glæde mig til at bruge sjalet - eller sjalerne - for jeg har jo til to!:-)
Måske laver jeg det andet sjal i et andet mønster, der er knap så svært? Vi får se!!

0 kommentarer

4.1.05

Årets første strømpe!:-)
I disse dage bliver det ikke til meget strikkeri, for vi tæller lager op. Det er et meget kedeligt og meget tidskrævende job, og jeg er bare helt mast, når vi når til aften. Så det eneste, jeg kan tage mig sammen til, er at strikke lidt på en strømpe!:-))
Her er årets første så:

Den er strikket i det meget lækre forårsgarn Clown Color fra Schoeller + Stahl. Som altid, når det drejer sig om garner med halvt indhold af bomuld, har garnet et meget smukt sandvasket præg. Og netop denne farve - 104 Tuareg - symboliserer Tuaregernes berømte blå dragter og det varme ørkensand. Smuk kombination!!!

0 kommentarer

1.1.05

Årets første strik!:-)
Tra-la-laaaah - jeg er begyndt på Charlotte's Web Shawl:

Dette er første farve og første blondesektion. Nu skal jeg skifte til farve 2 og strikke stiftevis 2 pinde med farve 1 og 2 pinde farve 2, inden jeg skifter helt til farve 2. På den måde får jeg en glidende overgang uden skarpe kanter. Ret smart, synes jeg!!
Det tog mig lige lidt tid at få mønsteret ind i hovedet - men nu fungerer mit stakkels hovede jo heller ikke, som det plejer. Jeg er stadig "på gyngende grund" på grund af en virus på centralnervesystemet. Det er ret så belastende, skulle jeg hilse og sige!!!
Angående Koigu - så er det bare SÅ lækkert at strikke med - GUF garn!:-)
Men desværre for dyrt til butikken!!

0 kommentarer

This page is powered by Blogger. Isn't yours?