<$BlogRSDUrl$>

26.3.06

Sommertid - og sker der noget her?
Udenfor mine vinduer er vinteren ved at regne væk!
Der er GRØNT nedenunder al sneen - og der er masser af vintergækker, krokus og erantis i blomst. Tulipanerne, dagliljerne og et væld af andre planter er jo allerede et godt stykke over jorden! Foråret ER på vej:-)
Og sker her så noget på hæklefronten? Jow-jow - jeg har da hæklet et hovede, en krop og to ører - ca. 3 gange med hver del!:-))
Jeg indrømmer det blankt - jeg duer ikke til at hækle!!!!
Jeg kan ikke finde ud af at tælle maskerne, så det bliver rigtigt!:-(
I får altså ikke et billede, før katten er helt færdig - for det ligner ikke noget som helst lige nu. Delene skal lige stoppes i facon! Ha-ha-ha.....
Men jeg hækler tappert videre!:-)
På strikkefronten går det stille og roligt op ad med de to alpakkatrøjer, men jeg blev lige distraheret af nogle garnprøver fra Kathe Lewis, som jeg skulle lave strikkeprøver på. Fantastiske Kathe er ved at håndspinde OG håndfarve noget garn til mig - helt personligt - i en blanding af alpakka og silke - lige i mine allerbedste yndlingsfarver. Se bare her:

Det fantastiske ved Kathe er, at man bare kan sige til hende: Jeg ønsker mig de og de farver i den og den kvalitet til pinde nr. det og det - og så kommer det bare - lige som i ens vildeste drømme!!!
Jeg har bestilt nok til en cardigan - og den skal strikkes i skulpturstrik a la Di Gilpin! Et rigtigt lukkesigindeisigselvhyggeprojekt til en gang, jeg får rigtig god tid - eller er på ferie langt fra telefon, computer og andre forstyrrende elementer.
Åh, hvor vil jeg glæde mig til det!:-)
Ellers står den på oprydning, oprydning og atter oprydning her i huset - så jeg kan blive klar til på lørdag, hvor Markno bliver 3 år og jeg har åbent hus.
Jeg håber, rigtigt mange har lyst til at kigge forbi!:-)

0 kommentarer

20.3.06

Influenza-sikre katte!:-)
I disse tider med alverdens dårligdomme er det sikreste efterhånden at have kæledyr af garn, stof eller lignende.
Derfor har jeg meldt mig til denne her:

Men mest fordi, jeg så kan få lært at hækle igen!:-) Det er nemlig mange år siden, jeg har beskæftiget mig med det i større stil - og da slet ikke i 3D!:-))
Jeg er gået i gang med hovedet på katten - og jeg hækler i dette garn.
En rigtig blød og lækker luksuskat, bliver det!!!

Og hvorfor må jeg så godt begynde på noget nyt? (Vil den opmærksomme læser nok spørge!)
JO-DA - fordi jeg har strikket denne gamle UFO helt færdig:

Nu skal den bare lige vaskes - og så i med en delbar lynlås.
Der kommer IKKE opskrift på denne trøje, for jeg har strikket den efter en Dropsopskrift - og er i øvrigt ikke helt vild med den brede facon. Men sådan er der så meget!:-))
Og fordi min nye ting er et hækleprojekt, må jeg strikke på begge mine alpakkatrøjer i denne uge!!! Jeg elsker at lave nye regler for mine regler. Ha-ha-ha.....!:-)

0 kommentarer

7.3.06

Skudsikker plan!:-)
Jeg er bare så god!!!
Jeg overholder min plan til punkt og prikke!!!
Det vil sige, jeg snød jo lidt i sidste uge, fordi jeg syntes, jeg trængte til lidt opmuntring ovenpå alt det fødselsdagshalløj!:-)
Det er jo meningen, at jeg kun må strikke på én ny og spændende ting hver uge + én af mine mange, mange UFO'er.
I sidste uge KOM JEG TIL at starte på endnu en ny ting og samtidigt strikke videre på min 70'er raglan.
Det kom der dette ud af:

og dette:

Den rosa lille sag er en barneraglan med sommerfugle i det skønne, skønne Artesano Alpaca - jeg ELSKER det garn!!!
Jeg kunne strikke den ene model efter den anden - og finde på masser af finurligheder - men så let slipper jeg ikke!
Som straf for at bryde mine egne regler i sidste uge SKAL jeg lave denne UFO

helt færdig, før jeg må strikke videre på mine to alpakkaprojekter!
Og spørg lige, om jeg gider?!:-)

0 kommentarer

1.3.06

Se lige, hvad jeg har købt!:-)


En antik svensk Viktoria sokkestrikkemaskine fra 1931 med alt tilbehør!:-)
Åh, hvor er det bare GODT - at min gamle drøm endeligt er gået i opfyldelse. Det var præcist denne model, jeg havde ønsket mig.
Problemet er bare, at den lige nu står hos Catarina i Malmø - og den er tung som en betonklods - ifølge Catarinas mand!:-)
Så jeg skal have hovedet lagt i blød, så jeg finder en måde at få den hjem på hurtigst muligt!! Jeg kan jo slet ikke vente med at få den afprøvet, vel?!:-))

Og så melder jeg sidste uges plan fuldført!!
Jeg har bare ikke haft tid til at tage billeder, for vi har brugt de sidste 3 dage på min gemals 50 års fødselsdag.
Den lille babyraglan er færdig - og 70'er trøjen strikket til ærmegabsaflukningen på ryg og forstykke + det meste af 1. ærme!:-)
I denne uge er jeg så startet på en ny babyraglan med sommerfugle i mit nye Artesano Alpaca - samtidigt med, at jeg strikker videre på 70'er trøjen.
Altså INGEN UFO'er i denne uge - for jeg har fortjent at måtte begynde på noget nyt! SMIL!:-))

0 kommentarer

This page is powered by Blogger. Isn't yours?