<$BlogRSDUrl$>

30.1.04

I dag har jeg lavet en strømpedør i lagerbutikken. Jeg manglede noget bordplads, da bordene var belagt med modelstrømper i alle farver og kollektioner, så jeg fandt på at klippe nogle lange stykker kraftigt gjordbånd og banke dem fast i dørens overkant - 4 styks i alt - og så hænge alle modelstrømperne op på dem i lange baner. Det er tæskesmart - og kunderne var begejstrede i dag, da jeg havde fredagsåbent.
I morgen vil jeg tage et billede, så I kan se den smarte dør - med pynt!:-))
OK - indrømmet - den er lidt spraglet, men den virker efter hensigten - kunderne kan nemt og bekvemt udvælge lige netop det garn, de ønsker strømper af.

Og så har jeg fået nogle rigtige ae-garner i dag - lækre, bløde håndspundne Merinogarner fra Ingeborg Michels nede i den mørke sydtyske skov - guf, siger jeg bare!!!
Der kommer også billeder i morgen - håber jeg!:-)
Jeg skal bruge garnerne til mine nye taskekits - og jeg er i fuld gang med modellerne.
Der blev også lige tid til lidt strikkeri på alfehuen til fasterbarnet i dag - og jeg fik ordnet alle mine mange flotte orkidéer med vand og lidt omplantning, så jeg er egentligt tilfreds med egen indsats på denne sne- og regnfulde sidste fredag i januar!!

0 kommentarer
Comments:
<$BlogCommentBody$>
<$BlogCommentDeleteIcon$>
Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?