<$BlogRSDUrl$>

23.9.06

Sidste nyt fra Patient Hotellet!:-)
Kære alle I dejlige mennesker, der har sendt mig mails, SMS'er og telefonbeskeder - TUSINDE TAK for det alt sammen!!
I kan tro, det luner!:-)

Nu er jeg lige dukket op af mit hi for en kort bemærkning - man er vel ikke født på syvsoverdag for igenting?!:-)
Strålebehandlingen har så sandelig gjort sin virkning - jeg sover og sover - nærmest i døgndrift. Tænk, at det virkelig skulle ske for mig, der ikke ligefrem er berømt for mit gode sovehjerte. Jeg har nærmest lidt af søvnproblemer i årevis. Men det er måske netop derfor, jeg er blevet ramt af forhammeren nu!:-))

Nu har jeg kun 2 strålebehandlinger tilbage + en lægesamtale - og så er jeg den, der er ude af det her hospital!!
Tiden er ikke faldet mig for lang - for hvis jeg ikke har sovet - har jeg strikket og strikket i bunkevis. Jeg har leget med nye garner og nye strikketeknikker. Noget er blevet rigtigt godt - andet er blevet trevlet op!:-)
Jeg glæder mig meget til at vise Jer billeder af det hele, når jeg er kommet hjem igen.
Markno åbner sin lagerbutik igen den 2. oktober og vi har en masse nye spændende garner at præsentere - så I kan godt glæde Jer til at kigge forbi.
Jeg vil ikke selv være i butikken til at begynde med - for jeg er ikke rask endnu - men det har virkeligt holdt mig oppe at vide, at der er en butik, der venter på mig, når jeg bliver frisk nok til det.
Jeg er dybt taknemmelig over de kloge hoveder, der forhindrede mig i at sælge butikken, da det så sortest ud. Hvad i alverden skulle jeg have gjort uden den?

Nu vil jeg gå ud på terrassen med mit strikketøj og vente på at få besøg af min dejlige mand!:-))

0 kommentarer
Comments:
<$BlogCommentBody$>
<$BlogCommentDeleteIcon$>
Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?