Om at leve livet i krybesporet - og nyde det!:-)
I dag er det 10 måneder siden, at tanken om kræft første gang slog ned i mig som lyn fra en klar himmel! Jeg ved egentligt ikke helt, hvorfor jeg pludselig troede, at én af mine knuder var blevet "slemme", men jeg ved bare, at jeg fik en stærk fornemmelse af, at nu skulle jeg se at komme til lægen med det!
Efter et par uger tog jeg mig så sammen!:-)
Lægen slog det hen og sagde, at det ikke så særligt alarmerende ud - og bad mig komme igen om 2 måneder!!! Resten af historien kender I jo - pludseligt gik det hele alt for stærkt og jeg måtte finde mig i at blive passiv passager i mit eget liv - gennemgå en lang operation og derefter gå igennem alle de mange uger med den modbydelige strålebehandling. Her 2 måneder efter er jeg begyndt at blive hel igen - efter at havde skiftet 6 lag hud! - Og jeg kan forhåbentligt snart begynde at genoptræne min arm, så jeg måske kan få den til at fungere næsten normalt igen.
Og hvordan har jeg det så lige nu?
Jo, jeg vågner om morgenen og er tilfreds!:-)
Jeg kan kun arbejde et par timer om dagen - resten af tiden må jeg bare slappe af, læse, se TV, nyde kattene eller surfe lidt rundt på nettet!
Det er en meget underlig fornemmelse, at jeg der altid har haft krudt i en vis legemsdel og været i gang fra 8 morgen til midnat hver dag året rundt, nu virkelig er i stand til at nyde at ligge i krybesporet!:-)
Det eneste, jeg er lidt ked af, er at jeg ikke kan gå en masse ture ude i den friske luft. Jeg er stadig helt vildt svimmel på grund af mine manglende røde blodplader - og det er simpelthen meget ubehageligt at gå alene omkring.
Men det kommer nok også!:-)
Og så er der det med strikketøjet!!!
Det kommer helt af sig selv - hvis jeg overdriver det lidt - kan jeg ikke strikke i en hel uge - så kan jeg lære det!:-)