<$BlogRSDUrl$>

1.4.07


Tæppeeventyret!:-)

Der var engang en kvinde, der tog 5 bundter mellemblåt + 1 bundt lyseblåt valkeegnet uldgarn med en løbelængde på ca. 230 m pr. 100 gram + en rundpind nr. 4. Så slog hun 200 m op og strikkede rundt og rundt og rundt - til hun blev helt rundtosset. Hun huskede at strikke 1. m på omgangen vrang hele tiden, så der ligesom kom en rille hele vejen gennem arbejdet. Alle de andre masker strikkede hun ret. Efter at have strikket de 5 mørkeste bundter garn op, lukkede hun alle maskerne løs af - og smed arbejdet i vaskemaskinen ved 30 grader kort program. Da rørret var tørt, klippede hun op langs rillen:

Nu begyndte det seje og meget ubehagelige arbejde med at hækle en række fastmasker med det lyseblå garn hele vejen rundt om arbejdet. Den omtalte kvinde har nemlig store problemer med sin højre arm - så det tog lang, lang tid at komme hele vejen rundt. Heldigvis var det rigtigt sjovt at hækle takkerne på 2. række: 3 lm + 3 stm i 1. m, spring 2 fm over og gentag, til der ikke er flere fm at tage af:

Så blev arbejdet igen puttet i vaskemaskinen - denne gang på 40 grader kort program.
Efter tørring blev der syet lidt hæklet pynt på - og voila - et færdigt tykt og lækkert valket tæppe til kravlegården:

Ja OK - tæppet er ikke blevet presset - og stjernerne ikke syet på - men SNIP-SNAP-SNUDE nu er eventyret ude!:-)


0 kommentarer
Comments:
<$BlogCommentBody$>
<$BlogCommentDeleteIcon$>
Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?