Så er operationen overstået og jeg er allerede kommet hjem igen - faktisk kom jeg det i går eftermiddags 26 timer efter "seancen".

Det går nu altså næsten FOR hurtigt!!

Man kan godt føle sig lidt lost sådan at blive sendt hjem med doping og smerter!!

Og trapper - det er altså noget den onde har skabt!:-)

Selve operationen var en helt speciel oplevelse - jeg havde selv ønsket at være vågen, så jeg kunne følge med. Så jeg lå der og småsludrede med narkoselægen om regentparrets besøg i Herning og Dronningens malerier og bispekåber her på museet i Lemvig - alt i mens en læge og 2 sygeplejersker kæmpede med at fjerne min livmoder på den mest skånsomme måde.

Da den dem kom ud, fik jeg endda lov til at se den!!

Der kom dog et øjebliks panik, da der blev problemer med at sy mig sammen igen, så der måtte tilkaldes en overlæge for at give sit besyv med.

Det gjorde, at operationen trak en time ud og bedøvelsen begyndte at forsvinde!!!

Det klarede narkoselægen med at give mig morfin ind i armen - med det resultat, at jeg fik en allergisk reaktion med store rødbedfarvede og meget hævede plamager op ad armen.

Stor forskrækkelse for den unge mand!:-)

Men alt i alt var det en OK oplevelse - og smerterne forsvinder vel efterhånden!!

Det er bare frygteligt svært at vænne sig til ikke at måtte løfte noget som helst.

Jeg har da også allerede dummet mig et par gange - fordi jeg ikke tænker mig om!