<$BlogRSDUrl$>

15.10.09

Domino Mystery - Modul 1

Er alle klar?
Dejligt, at så mange har valgt at være med.
Er DU ikke blevet meldt til, kan du sagtens nå det endnu.
Dette Mystery kan man nemlig sagtens hoppe på senere i forløbet!!

Den "ting" du skal strikke kan laves i to størrelser:
XS-M og L-XXL - tallene for den største størrelse vil altid stå i parentes!

Her kommer anvisning til Modul 1:
*Strikkeopslå 37 (39) masker på pinde nr. 6 - og strik 36 (38) r + 1 vr.
Næste pind – retsiden: Tag 1 r løst af - strik 16 (17) r – tag 2 r løst af – strik 1 r – løft de løse masker over – strik 16 (17) r – strik 1 vr.
Alle retsidepinde strikkes på denne måde – men der strikkes én maske mindre på hver side af indtagningen for hver gang.
Alle vrangsidepinde strikkes på følgende måde: Tag 1 r løst af – strik ret til sidste maske, som strikkes vrang. (Stram vrangmasken godt til).
Fortsæt på denne måde til der er 1 maske tilbage på pinden.
Nu ser din firkant ca. sådan ud:

Min udgave er strikket af denne farve!
Overskønne grønne og lilla yndlingsfarver!:-)

*Strikkeopslagning:
Har du ikke prøvet dette før?
Så gøres det sådan:
Lav en løkke og sæt den på venstre pind.
(Der skal kun være en kort ende til hæftning!)
Nu stikker du højre pind ind i masken som om, du vil strikke masken ret.
Træk tråden gennem masken - men lad denne blive på pinden!!
Sæt den nye maske over på venstre pind ved siden af første maske.
Lad være med at stramme!!
Fortsæt nu på samme måde, til du har det antal masker, du skal bruge!!
Du skal benytte denne teknik gennem hele arbejdet - så det er vigtigt, at du gør det rigtigt fra begyndelsen! Spørg under kommentarer, hvis du er i tvivl!

På gensyn i morgen!:-)

Etiketter:


0 kommentarer
Comments:
<$BlogCommentBody$>
<$BlogCommentDeleteIcon$>
Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?